.jpg)
Jeg har en rigtig god ven, hvis far, Ib, forlod denne verden for et par år siden. En lille arv var bl. a. Ib’s fine, grønne og hollandske herrecykel, en gammeldags model med cykelkurv og det hele.
En herrecykel med stort H.
Min ven blev rigtig glad for cyklen, især fordi han bor i hovedstaden, hvor det er helt umuligt at komme rundt i bil, da byen er gravet helt op allevegne – og fordi det er endnu mere umuligt at finde en parkeringsplads til samme.
Ikke engang foran ens hjem er der plads. Selv om man betaler flere tusinde kroner årligt for at få lov til at holde udenfor end egen gadedør, så sælges der flere P-licenser end der er P-pladser – og så har vi balladen.
Kom hjem efter kl. 18 – og find en P-plads så langt væk, at man skal tage bussen eller bestille en taxa for at komme hjem igen.
Nu så jeg pludselig, hvordan min ven blev cyklist: Han kom på cykel til alle aftaler, tog på indkøb på cyklen og kørte glad hjem med brød, havregryn, kød og vaskepulver i cykelkurven.
Indtil forleden dag, hvor han ringede med en trist stemme og fortalte, at cyklen var blevet stjålet.
“Jeg fatter det ikke,” sagde min ven. “Hvem f…gider stjæle en gammel cykel…?
Ja, det var der så en eller anden, der havde gjort.
Min ven havde parkeret det retmæssigt og aflåst den foran et supermarked.
Et kvarter senere, da han kom ud med indkøbsposen, var cyklen væk.
Jeg hører om andre, der kommer ned på gaden en mørk vintermorgen – og konstaterer, at en tyveknægt har fjernet deres cykel i løbet af natten.
En kær veninde fik stjålet sin højt elskede Christiania-cykel og var utrøstelig i flere måneder efter. Straffede sig selv ved at købe en billig cykel på politiets auktioner – hun kunne måske bare have ladet være med at købe en dyr cykel i første omgang?
Nej, det synes jeg ikke. Og jeg synes i det hele taget, at cykeltyvene slipper alt for billigt.
Det er, undskyld, fanme frækt at stjæle andre menneskers cykler – for mange et nødvendigt transportmiddel eller kært motionsredskab.
En enlig mor med en cykel med barnestol – cyklen stjålet og måske ikke godt forsikret. En ny koster flere tusinde kroner, hvis det skal være i den billige ende.
Alle tyverier er af det onde, men det forekommer mig at cykeltyverier er særligt asociale. Under en procent af cykeltyverier bliver opklaret, politiet nærmest trækker på smilebåndet, hvis man spørger efter sin stjålne cykel. Den slags bagateller har korpset ikke tid til at undersøge, men det er der ikke noget at sige til, når de skal buge så meget tid på splittergale mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt, når de skal se en fodboldkamp.
Så hellere lade cykeltyvene boltre sig.
Jeg fik engang stjålet min elskede Peugeot-cykel. Men 14 dage senere så jeg en yngre mand komme trækkende med den og stille den foran den butik, hvor jeg var kunde.
Jeg kan slet ikke beskrive den frydefulde fornemmelse, det var, at konfrontere tyven med den kendsgerning, at cyklen tilhørte mig. Og det hører med til at af mine fineste øjeblikke, at jeg lod den pågældende slippe med en alvorlig formaning om at lade andres cykler være. For næverne sad løse den dag.
Og nu er jeg ked af det på min vens vegne. Det var ikke alene en god cykel herrecykel med kurv, der forsvandt fra ham. Den havde været Ib’s.
Et arvestykke.
God weekend – og pas godt på jeres cykler…
.gif)
