Meget kan man sige om Facebook, og det gør man også, især da i disse tider, men jeg blev nu alligevel glad, da jeg i morges vågnede op til nogle dejlige fødselsdagshilsener fra mine dejlige venner på selvsamme Facebook.
Langt fra hjemmet, ikke helt uden øl, men alligevel: Det luner, når man finder ud af, at man trods alt ikke er helt glemt…
Indrømmet: Der var mere spræl i fødselsdagene, da man var barn: Mine børnefødselsdage mindede til en vis grad om Hannah Bjarnhofs eventyrligt morsomme “Føss’da” som nogen måske kan huske.
Der var sprit i håret, og man hev pigerne i fletningerne. Røde sodavand og kakao, boller og vingummi på bordet. Jeg skulle hele tiden holde øje med min fætter, min et år yngre fætter, der også bedst kunne lide de grønne vingummi: Slynglen ryddede dem af bordet, inden værten kunne komme til.
Han slog rigtigt til et år, hvor han forærede mig et fotografi af sig selv i fødselsdagsgave. “Værs’go Fætter Finn, jeg er kommet med en gave, jeg ved, du blir’ meget glad for…”
Skakmat!! Der var ikke andet at gøre end at give udtryk for dyb taknemmelighed – bortset fra at jeg i samme sekund vidste, hvad han skulle have i gave, når han havde fødselsdag næste gang…
Fødselsdagene var skønne – jeg kan huske dem endnu, Jon, Allan, en anden Finn, Slynglen og Jessie. Sikke en bande! Sort/hvide fotos vidner om liv, herlighed og glæde – selv om min mor og far drog lettede suk, da den sidste gæst forsvandt…
Og i skolen: Man medbragte bolsjer, ikke frugt eller klidboller, nej slik og flødeboller, det var før, at verden blev kedelig – anført af forældre, der selv havde nydt godt af lidt ekstra sjov i hverdagen, men ikke kunne unde deres børn det samme.
Op at stå på en stol – Hip-Hip-Hurra-fødselsdagssang – flankeret af sine to bedste venner – ikke noget nemt øjeblik, hvis man havde tre…
Jeg husker min ni-års fødselsdag tydeligt, vågnede op til herlige gaver, bl.a. en SAS-flyvemaskine, dog i modelversion, et Märklin-modeltog samt en fodboldtrøje til B.1903.
Så blev det ikke meget bedre, og omgivet af far og mor og to storesøstre. Forkælet? Mon ikke, men jeg er blandt dem, der ikke har taget skade af det. Hvis jeg selv skal sige det…
I dag er kun den ene søster tilbage. Heldigvis er hun her. Jeg har været heldig med hende, og det varer ikke længe, før vi spiser fiskefrikadeller sammen på et af de gode røgerier på øen.
Indtil da – god weekend til alle…
