Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet

Nyheder på vej til borgere der skal til genoptræning

 

Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage noget af træningen i hjemmet ved digital hjælp. Antallet af borgere der har brug for genoptræning er stigende over det meste af landet, og det stiller krav til, at de sundhedsfaglige ressourcer bruges bedst muligt.

Erfaring fra Bornholm
Bornholms Regionskommune er med i Kommunernes Landsforenings (KL) samarbejde, hvor kommuner er sammen om at udvikle og implementere digitale træningsløsninger, der både tilgodeser borgernes og medarbejdernes behov.  Ideen er, at de kommuner der er langt i udviklingen med digital træning arbejder tæt sammen med andre, der er nået knapt så langt. For Bornholm betyder det, at bornholmerne kan nyde godt af de brede erfaringer, der er gjort i Københavns Kommune.

Udvidelsen af den digitale træning kommer også på baggrund af både krav og anbefaling af at en tredjedel af al træning skal være digitalt i 2028.

Glad for nyt tiltag
Sabine Nicoline Lyngberg (O), der er formand for kommunens ældre- og sundhedsudvalg er glad for det nye tiltag og siger:

”I udvalget ser vi digital træning som et nyt værktøj i værktøjskassen. For nogle borgere vil der være behov for træning ved fysiske fremmøde og et superviseret forløb, hvor det for andre vil det give god mening at blive tilknyttet den digitale træning og fortsat få et individuelt forløb. Det afgørende er, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Målet er, at borgeren får den rigtige træningsindsats og, at terapeutens faglighed fortsat er en central del af forløbet. Målet er ikke mere digitalisering for digitaliseringens skyld, men at give borgeren den rigtige træningsform på det rigtige tidspunkt og samtidig at udnytte de knappe ressourcer bedst muligt til gavn for borgerne”.

Hjælper med hjemmetræning
Leder af den kommunale genoptræning, Malene Aakær Corlin, siger:

”I genoptræningen er det vigtigt for os, at alle øens borgere får adgang til træning af høj faglig kvalitet – og at træningen samtidig kan passes ind i den enkeltes hverdag. Med den nye digitale løsning får vi endnu en mulighed for at gøre træningen mere fleksibel og tilgængelig for borgerne.

Det betyder, at man i højere grad kan træne, når det passer ind i hverdagen, samtidig med at man stadig har sin terapeut tæt på. Vi kan løbende følge med i træningen og udviklingen og tilpasse øvelserne, så træningen hele tiden passer til den enkelte borgers behov og mål.

For os handler det ikke om at erstatte den personlige kontakt, men om at bruge teknologien til at understøtte den. Borgeren skal føle sig tryg og opleve, at der stadig er en terapeut med hele vejen. Derfor skal man heller ikke være bekymret for, om man kan finde ud af at bruge løsningen. Vi hjælper med at komme godt i gang og følger op undervejs. Vi håber, at de nye muligheder kan gøre det lettere for flere borgere at få træningen til at blive en naturlig del af hverdagen – og dermed understøtte, at den enkelte kan nå sine mål og få mest muligt ud af sit træningsforløb.”

Du vil måske også synes om

For 56. gang: Klar til Almindingsløbet

MOTION: Lørdag 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk, og der forventes 400 delttagere. Almindingsløbet, der løbes lørdag 19. september, gennemføres i år for 56. gang – så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet i Dyrehaven

Læs mere »

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »