Godmorgen Bornholm

Tirsdag 26. januar – Polycarpus dag
Efter en biskop i Smyrna. Som en af de første kristne martyrer blev han år 156 dræbt i arenaen.

Bolsterbjergvej i Almindingen, vejene kan være glatte til morgen. (Foto: Torben Ager)

Tirsdagen bliver skyet med enkelte sne- og sludbyger, senere mere tørt med lidt eller nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 1 grads frost og 1 grads varme, og let til jævn vind fra nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
I aften og i nat til dels klart vejr og måske en sludbyge. Temperaturen kommer ned mellem 2 graders frost og 1 graders varme, dertil en let til jævn vind fra nordvest og vest.
Solen står op kl 08:02 og går ned kl 16:23 – dagen tiltaget med 01:13 time

Bølgehøjden bliver op til 1.2m.
Luftfugtighed 86%
Lufttryk: 1007 hPa
Uv index: 0.4

Vi siger tillykke til:
Christiane Schaumburg-Müller fylder 39 år – skuespillerinde, danserinde, tv-vært
Anders Fogh Rasmussen fylder 68 år – Tidl. statsminister

Hvad er der ellers sket på datoen 26. januar

2013:
Emmelie de Forest vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen Only Teardrops.
2008:
Centrum Demokraterne beslutter på et ekstraordinært landsmøde at nedlægge sig selv pr. 1. februar. Årsagen er for stor trængsel på midten af dansk politik. Partiet, der blev stiftet i 1973 af socialdemokraten Erhard Jakobsen, har ikke været i Folketinget siden 2001.
2001 – 20 år siden:
Det nordvestlige Indien bliver ramt af det værste jordskælv i 50 år. Op mod 100.000 mennesker om­kom­mer, og en million bliver hjemløse.
1998:
USA’s præsident Clinton udtaler, foran tv-kamera og under ed, de bevingede ord: “I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky”.
1974:
Israeleren Uri Geller optræder første gang i dansk tv, hvor han forsøger at læse tanker og bøje gafler ved tankens kraft.
1965:
Telefonabonnent nummer 1 million bliver tilsluttet. Det er en borger i Gladsaxe.
1956 – 65 år siden:
De 7. Olympiske Vinterlege åbner i Cortina d’Ampezzo, Italien. Danmark har ingen deltagere.
1950:
Storbritannien afgiver overherredømmet over Indien, som bliver selvstændigt.
1947:
Et hollandsk rutefly med 22 ombord styrter ned i Kastrup Lufthavn umiddelbart efter starten. Blandt de dræbte er den svenske arveprins Gustav Adolf (bror til danske dronning Ingrid), den danske sangerinde Gerda Neumann og den amerikanske sangerinde Grace More.
1943:
Engelske bombefly angriber første gang installationer i det besatte Danmark. Målene er Sukkerfabrikken og skibsværftet Burmeister & Wain i København. 7 danskere bliver dræbt og 70 kvæstet.

 

Seneste artikler

Fik du læst?