Energiøen skaber flere muligheder for de bornholmske virksomheder

ERHVERV: ”Vi glæder os til at byde de bornholmske virksomheder op til dans endnu engang”, siger Christa Lodahl, Erhvervschef for Business Center Bornholm

Energiøen Bornholm giver de lokale virksomheder helt nye muligheder. (Foto: Finn Edvard)

 

Projektet “Klar til Energiø Bornholm” giver virksomhederne mulighed for at implementere et ledelsessystem gennem ISO-certificering, og på den måde blive endnu bedre til at skabe professionelle samarbejds- relationer med etablerede virksomheder i Offshore industrien.

ISO-certificerings forløbet starter torsdag 27. januar og har plads til ti virksomheder. Forløbet kommer i naturlig forlængelse af tidligere forløb ”Virksomhedssamarbejde mellem små og store virksomheder” og har derfor allerede tilmeldte virksomheder.

Mange gevinster

”Vi har valgt at målrette vores indsats mod ISO-certificering. Mange af de større virksomheder, vi har været i kontakt med, har opmærksomhed på ISO-certificeringer, når de søger samarbejdspartnere på Offshore området. Og gevinsterne kan være mange som f.eks. adgang til nye markeder og deraf øget omsætning eller optimering af egne processer. Fokus ligger på den værdi, som ledelsessystemerne tilfører virksomheden og de fremtidige udviklingsmuligheder” fortæller Christa Lodahl, Erhvervschef for Business Center Bornholm, som er en af partnerne i projektet.

Byder op til dans

Business Center Bornholm er ansvarlig for udførelse af aktiviteten. ”Vi glæder os til at byde de bornholmske virksomheder op til dans endnu engang. Det bliver CG Rådgivning, som vil føre de deltagende virksomheder igennem forløbet. Det er et kompetent rådgivningsfirma, der har stor erfaring med ISO-certificering, så vi ser frem til at komme i gang”, slutter erhvervschefen.

Er der virksomheder, som er interesserede i forløbet, så kan de kontakte senior erhvervskonsulent, Jørn Pedersen, hos Business Center Bornholm på 8818 4143.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Søndagens gudstjenester

  Aa Kirke 9:00: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Skt. Peders Kirke 10.30: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Allinge Kirke 10.30: Familiegudstjeneste for børn og

Læs mere »