Dukketeater med Ulf Pilgaard og Gitte vil giftes med farmand…

Jeg havde som ung mange bolde i luften og følte mig allerede nedslidt på det tidspunkt, da jeg overgik til voksenarbejde.

Jeg blev journalist som 17-årig, og fra det øjeblik fløj tiden af sted. Jeg så mig ikke tilbage – man kan sige, at jeg gik hjemmefra klokken syv om morgenen, og er endnu ikke vendt hjem. Jeg er stadig i gang – i dag tilknyttet Bornholmnyt.dk, og med foreløbig 63 år på arbejdsmarkedet uden hensyn til nedsat folkepension og livrente, mener jeg nok, at jeg burde have en lille skilling fra staten. Ligesom ham Arne.

Lad mig understrege mine krav ved at give et tilbageblik på min tid som Vesterbrodreng. Perioden (1940-57) var et festfyrværkeri af arbejde og uskyldige ophidsende fornøjelser. Det tærede i den grad på min krop. Der var altid ål i strømperne….

Mit slidsomme ungdomsliv tog form lige efter krigen, hvor jeg trak kælken ned i havnen og pillede koks til vores rødglødende kakkelovn på Halmtorvet nr. 58. Der er ikke det kulstykke, jeg ikke stolt overlod min mor.

Næste indsats var at samle mælkekapsler og indlevere dem på Svendsgades politistation. Her modtog jeg en lille bon som kunne veksles til amerikansk tyggegummi i en chokoladeforretning i Istedgade.

Om eftermiddagen kørte jeg på long John cykel for købmanden og opgav først, da jeg på jernbaneterrænet ved Ingerslevsgade væltede med en kasse med 50 øl. Mine sytråds tynde arme magtede ikke cyklen. Og i øvrigt kunne jeg ikke fløjte, hvilket alle svajere gjorde i København på den tid.

Jeg forsatte arbejdet i Københavns Fragtmandshal, hvor jeg løb rundt med pakker og ind imellem vandede hestene ved stentruget. Sjovere var det i baglokalet i chokoladeforretning, hvor jeg pyntede fastelavnsris med alle former for slik. Jeg hjalp den venlige dame med risene til 4.85 kroner stykket. Betalingen var, at jeg måtte spise al det slik, jeg kunne proppe i munden.

Højdepunktet af arbejdsindsats var at bruge seks ugers sommerferie som chaufførmedhjælper på en af Houlbergs pølsebiler – jeg boede jo lige over for Kødbyen. Turen var den fine op ad Strandvejen med afslutning på Bakken i Dyrehaven. Mens chaufføren kissemissede med en af de kvindelige restauratører, havde jeg fri adgang til rutchebanen, hvor jeg kunne få alle de ture, jeg orkede.

Derefter gik jeg teatervejen – troede jeg. Jeg kom til prøve på Frederiksberg Teater, og bagefter stak instruktøren mig en billet til aftenens forestilling: ”Sommer i Tyrol” med Hans Kurt og Else Marie. ”Du hører nærmere,” sagde han til mig, og jeg hørte aldrig en pind. I stedet byggede min onkel et dukketeater, hvor jeg optrådte i bydelen med spændende forestillinger. Jeg skrev manuskriptet, og Ulf lagde stemme til – ja rigtigt, Ulf Pilgaard, hvis far var præst på Vesterbro. Ulf og jeg var begge KFUM-drenge henne i Valdemarsgade nr. 15.

De mere fornøjelige oplevelser fandt sted i Enghaveparken. Om sommeren var der jitterbug på asfalten, og Gitte Henning stod på en stol og sang ”Giftes med farmand.” Om vinteren var den samme asfalt oversprøjtet med vand, og så susede vi af sted på indkøbte skøjter til 12 kroer hos den lokale marskandiser. Pigerne blev inviteret på glaserede æbler til 15 øre.

Og topmålet af elegance var indmeldelse i Andersen & Jensens danseskole på Frederiksberg. Hold da op, hvor var det fint for en Vesterbrodreng, i hvide ankelsokker og snorlige skilning. Et par turneringer blev vundet og to andre turneringer endte i bortvisning. Jeg skulle aldrig have brugt en butterfly med indlagt lys, eller springe ud af vinduet en dag, jeg ikke gad lære de svære valse-trin

Og lad mig slutte dette ungdomsliv med optakten til pornoen på Vesterbro. Den første forretning med frække blade lå på Sdr. Boulevard. I vinduerne var der blade med nøgne damer på forsiden. Når jeg var ud for forretningens vinduer, måtte jeg bukke mig ned for at snøre skoene en ekstra gang, mens jeg skævede op til de herlige foruroligende billeder.

Hermed har jeg skrevet den længste klumme nogensinde i mit liv, og det undskylder jeg for. Og Arne du skal have ønske om en god tidlig pension – håber du også kan sidde i din stol og lige som jeg tænke tilbage på et spændende drengeliv.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?