SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen.
Af Lene Dam Jørgensen
Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4 pct. Tallet på Bornholm er derimod på 9,2 procent, hvilket er et pænt stykke over gennemsnittet.
Også det ulovlige fravær, som dækker over pjæk og ikke-godkendt ferie, er højt på øen. Det ulovlige fravær ligger på 1,7 procent mod et landsgennemsnit på 0,9 procent.
Markante forskelle
Analysen kortlægger skolefraværet på alle landets folkeskoler, herunder på Bornholm, og viser markante geografiske forskelle. Elever øst for Storebælt har generelt mere fravær end elever vest for Storebælt. Region Sjælland har landets højeste samlede fravær med 8,3 pct., og Region Hovedstaden har den højeste andel af ulovligt fravær med 1,21 pct.
“Det er bemærkelsesværdigt, hvor systematiske de regionale forskelle i skolefravær er. Vi ser det samme mønster i en række andre analyser – f.eks. af gymnasieelever og forskellige medarbejdergrupper i velfærdssektoren – hvor fraværet også generelt er højere øst for Storebælt end vest for Storebælt,” udtaler Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS.
Skolernes fraværseffekt
CEPOS har samtidig undersøgt skolernes såkaldte fraværseffekt, der viser, om eleverne på en skole har mere eller mindre fravær end forventet, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.
På Bornholm har Søndermarksskolen i Rønne og Kongeskærskolen i Allinge mindst fravær, mens det er større for Paradisbakkeskolen i Nexø, Svartingedal Skole i Hasle, Hans Rømer Skolen i Aakirkeby og Åvangsskolen i Rønne.
Fravær varierer
Undersøgelsen viser betydelige forskelle mellem skolerne. Nogle skoler har et væsentligt højere fravær, end man skulle forvente ud fra elevernes baggrund, mens andre har markant lavere fravær end forventet.
Analysen kan ikke fastslå, hvad der på landsplan præcist giver de regionale forskelle. Ifølge Karsten Bo Larsen kan resultaterne være et tegn på, at andet end elevernes socioøkonomiske baggrund også spiller ind.
Regionalt og kulturelt
“Det er svært at pege på én bestemt forklaring. Men når vi ser så systematiske forskelle på tværs af landet, er det nærliggende at overveje, om regionale og kulturelle forskelle også har betydning for, hvor meget fravær der er i folkeskolen,” siger Karsten Bo Larsen.
Et højt fravær betyder, at eleverne går glip af undervisning og potentielt også fagligt udbytte og en del af det sociale fællesskab i skolen. Analysen viser samtidig, at skolefravær ikke alene kan forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund.
Lære af hinanden
“Når nogle skoler har væsentligt mere fravær end forventet, er det værd at undersøge, hvad de skoler gør anderledes, og om der er erfaringer, som andre skoler kan lære af. Fravær er ikke bare et spørgsmål om statistik – det handler om, hvor meget undervisning og fællesskab eleverne faktisk får,” slutter Karsten Bo Larsen.
