Beruset bilist kørte i grøften

POLITI: Søndag eftermiddag fik politiet besked fra en borger, som på sin bopæl var blevet kontaktet af en mand, der ville have hjælp til at få trukket en bil op af grøften på Vellensbyvejen i Rønne.

Den pågældende mand virkede beruset, og derfor fik borgeren mistanke om spirituskørsel. En patrulje kom til stedet, hvor den pågældende 37-årige mand blev målt til at have en alkoholpromille over det tilladte.

Fornærmede politibetjent
Han blev sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret samt fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, som eventuelt har været vidne til solo-færdselsuheldet på Vellensbyvejen, eller som har lagt mærke til den pågældende personbil, en blå Suzuki Ignis, umiddelbart forinden.

“Ring på telefon 114, hvis du har set noget, som kan være relevant for sagen,” lyder opfordringen fra politiet.

Spritkørsel i Aakirkeby
En 40-årig mand fra Østermarie blev tillige søndag eftermiddag standset i bil på Rønnevej i Aakirkeby. Han viste sig at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Derudover havde han heller ikke førerret til det pågældende køretøj, hvilket han også blev sigtet for.

Du vil måske også synes om

To militære køretøjer i færdselsuheld

POLITI: Fredag morgen skete et færdselsuheld mellem to militære køretøjer, som var kørt sammen på Stampen Vej i Rønne. Politi og brandvæsenet var til stede i forbindelse med uheldet. Ingen kom alvorligt til skade.  

Læs mere »

Fare for sammenstyrtning af husmur

  POLITI: Bornholms Politi fik torsdag formiddag en henvendelse fra en borger, som var bekymret for, at en husmur i Hasle muligvis var i fare for at vælte. En patrulje kørte til stedet og konstaterede, at der var fare for sammenstyrtning af muren. Ejeren blev kontaktet, og vedkommende gik straks

Læs mere »

Bilist påkørte 82-årig cyklist

POLITI: Torsdag formiddag skete et færdselsuheld, hvor en personbil påkørte en cyklist i rundkørslen ved Almindingsvej. Personbilen, ført af en 74-årig kvinde, der ikke er bosiddende på Bornholm, var kørt ud for den ubetingede vigepligt fra Almindingsvej og havde i den forbindelse ramt cyklisten. Cyklisten, en 82-årig mand fra Rønne,

Læs mere »