Danmark holder øje med dig. På godt og ondt.
At storebror virkelig holder øje kan man bare se på den måde, som Danmark er ved at udfase kontanterne. Først var det 1.000 kronesedlen – den forsvinder i næste måned – og lur mig, om pengevæsenet ikke også snart begynder at røre ved 500-kronesedlen.
Alene det, at danskerne nu ikke længere kan veksle danske kontanter i udlandet – utroligt, at danskerne finder sig i det. Det hedder sig, at det er fordi, at bankerne ikke er villige til at tage imod danske kontanter fra udlandet – på grund af fare for hvidvaskning. Derfor er det svært for udenlandske banker eller vekeslbureauer at komme af med de danske penge, derfor veksles til en kurs, der er helt ude af trit med virkeligheden og det er derfor i praklis ikke længere muligt at veksle danske kontanter i udlandet.
Men: For det første er hvidvaskning vist ikke noget, bankerne skal mistænke almindelige danske turister for – det ved bankerne meget mere om, de største af dem er dømt i flere hvidvaskningssager. Og ligefrem at kaste mistanken på danske turister – det er grove sager. For det andet er kontanter slet ikke afskaffet i udlandet som herhjemme – mange steder tager man slet ikke imod kort, men fastholder kontanter.
Ja, vi kan veksle til kontanter i pengeautomater. Men for det første koster det altid et større gebyr – for det andet er det vel ikke bankerne, der bestemmer pengepolitiken i Danmark.
Nej, det er det ikke, men bankernes modvilje imod at hjemtage danske kontanter fra udlandet passer sikkert også fint i myndighedernes lyst til at kontrollere danskernes forbrug.
For det er jo ikke, fordi det er mere besværligt at bruge betalingskort – med mindre kortautamaterne da går ned, hvilket jo sker fra tid til anden.
Men det vedkommer faktisk ikke banken, hvad jeg og andre bruger vores penge til. Længere er den ikke, så jeg efterlyser et politisk initiativ til at bremse bankernes (se statens) snagen i borgernes pengesager.
Når det er sagt er der andre ting ved “overvågningssamfundet”, der er mere velkomment.
I forrige uge befandt jeg mig lidt syd for Bangkok, da et stort jordskælv ramte nabolandet Myanmar, det tidligere Burma. Jeg hørte først om det nogle timer senere, da jeg drak morgenkaffe med nogle venner. Et par af dem var nær røget ud af deres senge i det højhus, de bor i – over 100 kilometer syd for Bangkok, der på grunds af byens særlige geologi også blev ramt. Her blev ca. en snes mennesker dræbt, da et højhus styrtede sammen – og jordskælvet kostede mere end 1.000 mennesker livet i Myanmar.
Jeg havde nogle få dage forinden befundet mig på grænsen mellem Thailand og Myanmar – og var glad for, at jeg nu befandt mig et godt stykke derfra.
Til gengæld gik der ikke lang tid, før jeg fik besked fra det danske udenrigsministerium: En udførlig information om, hvordan man skulle forholde sig, hvis man var i nærheden af jordskælvet samt telefonnummer til Udenrigsministeriets Globale Vagt Center.
En fin service til alle os, der var tilmeldt Udenrigsministeriets “Danskerliste”, der hermed er anbefalet – især, hvis man er langt væk hjemmefra.
Så er der godt at føle sig overvåget – men altså ikke i ethvert henseende.
God weekend…
