I en tid, hvor begivenheder i den store verden maser sig på her i landet, i nogle tilfælde ligefrem anmasende, så må De have mig undskyldt at bringe en mindre litterær røffel i erindring: Det skete, da den bornholmskfødte kirke- og kultusminister Johan Nicolai Madvig (1804-86) skændte på digterpræsten Steen Steensen Blicher (1782-1848)
Af en eller anden grund kom historien mig på sinde, da jeg fornyelig – endnu engang – besøgte værtshuset “Madvig” i Svaneke – et hyggeligt sted, hvor jeg ved lejlighed nyder et godt glas – mørkt – bornholmsk øl. Det er ikke de værste, der samles der – sådan ville Blicher måske have udtrykt det med karakteristisk, jysk understatement.
Og dog: Det er ikke sikkert, han ville have omtalt stedet så rosende, dersom den bornholmske kirke- og kultusminister havde været blandt gæsterne.
Det sidste lyder nu heller ikke sandsynligt, for Madvig sad på den høje, moralske hest – og havde formentligt ikke befundet sig godt et sted, hvor der lejlighedsvis finder omgangsdrikkeri sted.
Hvem ved – de rene gætterier: Sandt er det, at byen Svaneke har rejst en buste af sin berømte søn, den kan ses ved indkørslen til byen, når man kommer vest fra. Og det kan tilføjes, at der skam også er en buste af Madvig ved Københavns Universitet – finere bliver det ikke. Han var dog også rektor for universitetet i flere omgange – og blev iøvrigt som en af de meget få udenfor kongefamilien Ridder af Elefantordenen. Joh, drengen fra Svaneke nåede langt…
Madvig blev født i Storegade i Svaneke som søn af byskriver Poul Madvig og hustru Margrethe – født Kofoed. Allerede som 13-årig drog den begavede dreng til København for at studere – og han blev bl.a. senere formand for Videnskabernes Selskab og altså også kirke- og kultusminister og meget andet.
På nogenlunde samme tid vandrede den jyske digterpræst Steen Steensen Blicher rundt på den jyske hede med sin hønsehund og fandt på sine historier. De fleste kender måske novellerne “Hosekræmmeren” og “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”, “Præsten i Vejlbye” og “Sildig Opvaagnen.” Alle fire rene mesterfortællinger – og det er den sidste, der var årsag til et raseriudbrud fra den bornholmske minister, der om novellen skrev:
“Den indtil smudsigste Detail udførte, aldeles uæsthetiske Skildring af et dobbelt Ægteskabsbrud og Horeliv.”
Tak for kaffe, så blev det sagt! Og hvorfor dog så vred? Ja, læser man novellen i dag, så fatter man det jo ikke, men her skal man jo huske det gode udtryk: Man skal ikke vurdere fortiden med nutidens briller.
Og Madvig blev altså blevet oprørt over Blichers fortælling, omend alle nok kan forstå, at der i den forstand var grænser for digterpræstens lyriske udgydelser. Det hører med til fortællingen, at Madvig roste andre af Blichers noveller for deres jyske lune og gode egnsbeskrivelser. De kan jo selv læse fortællingen og se, hvem De ville holde med – hvis De levede dengang…
Når jeg fortæller historien om den lille litterære fejde, så skyldes det genlæsning af Blichers “Høstferier”, der passer så godt til denne årstid. Det er høsttid, og selv om man ikke kan genoplive fordums høstballer i lo og lade med brændevin, dans og violin og harmonika, så er høsttiden nu alligevel en skøn tid på året – ved indgangen til “Indian Summer”. Gode dage venter…
God weekend
