JULELÆSNING: Historikeren Torben Svendrup har skrevet en skøn bog om julens historie i Danmark. Her får vi alle fortællingerne, lige fra vikingernes blodige jul til skændige julelege, middelalderens julehandel og og årets bedste måltid
En skøn bog har set ugens lys her i efteråret: Det er Torben Svendrups herlige “Da julen kom til Danmark.”
Alletiders læsning i juledagene – eller til dagene mellem jul og nytår, hvor der er mange, der har ekstra tid til læsning.
Torben Svendrup er historiker og har tidligere skrevet en række gode bøger om middelalderen, der er den periode, der finder sted ca. mellem år 1000 og 1500.
Og det er netop i den periode, at julen dukker op herhjemme. “Da julen kom til Danmark” giver på hyggelig og informativ vis 24 fortællinger (naturligvis) om julelege, drillenisser, juleforberedelser, julemad , middelalderbyens julehandler, julefester, borgerskabets jul, julesange, juledage, forberedelser og forventninger – ja alt, had de fleste gerne vil vide om årets skønne højtid.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Bogens mange julefortællinger er også en lille vandring gennem Danmarkshistorien og kan anbefales til alle, der er interesserede i disse emner.
Vi syner om barnet i Bethlehem, vi spiser flæskesteg og risengrød, går til julefrokoster – og i Torben Svendrups bog får vi at vide hvorfor – næsten alle vore traditioner kan føres helt tilbage til middelalderen.
Bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu er en ny juletradition i nogle hjem. Men lagt de fleste danskere holder fast i de gamle juletraditioner med julepynt på et ægte grantræ, julegaver, risengrød og and- eller flæskesteg.
Da julen kom til Danmark viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.
Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.
I 24 afsnit fortæller historiker og middelalderekspert Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet.
(Artiklen fortsættes under billedet)

69-årige Torben Svendrup er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder “Når ræven vogter gæs” (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet den populære “Kongelige mord” i middelalderen (2022).
Torben Svendrup også som ekspert i tv-dokumentarer, f.eks. “Mord i middelalderen” på DR samt “Ingemann og kongerækken” på TV2.
“Da julen kom til Danmark”
Torben Svendrup
216 s./ 249,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag




