Christian brænder for sagen…

Om det er husets berømte tarteletter, om det er husets berømte rom – eller det er husets berømte koncerter – værten i Ekkodalshuset Christian Froberg Dahl brænder for sagen – og det gør hans viv Joan så sandelig også…

“Nu sidder du ikke og lyver for dem, vel Christian…?”

Joan sender os et stort smil og Christian ligner uskyldigheden selv.

Vi er på besøg på en af øens helt store attraktioner, Ekkodalshuset  – ja, det er dér, man får Danmarks måske mest berømte tarteletter. Med de bedste fugle som basis, kogt med ben og det hele, der giver saften og kraften – og med bager Dam fra Aakirkebys sprøde tarteletter, så kan det ikke gå galt.

En enkelt tartelet plejer at mætte de fleste, 16 centimeter i omfang og med et halvt kilo fyld, hva’ba?

“Sprød krumme og og gode hønsekødstykker…”

Ja tak. Sikke’ en spise…

Afviser 300 gæster

Men tarteletterne fra Ekkodalshuset er kendt af de fleste på øen. Og vidt omkring i hele Dronningeriget, for de fleste turister vil gerne slå et smut forbi Ekkodalshuset og smage på tarteletterne.

Så mange faktisk, at det i højsæsonen, når der virkelig er knald på, kan være nødvendigt at afvise næsten 300 sultne gæster ved døren – daglig.

Ja, I læste rigtigt. Afvise 300.

Tak skal du ha’. Det er heller ikke med restauratørparret Joan og Christian Froberg Dahls bedste vilje, at det sker. Men hvad skal de stakkels mennesker dog gøre?

De har skabt et sted, som alle vil besøge.

Almindingen Station

Det tror pokker. Restauranten ligger i noget, der med lidt god vilje kan karakteriseres som øens smukkeste omgivelser. Selve Ekkodalshuset er historisk. Her er godtfolk kommet til, lokket af smukke omgivelser og god mad, siden det herrens år 1903.

Med jernbane til Almindingen Station – og derfra en smuk spadseretur gennem skoven og ned til huset. Herrerne med festlige stråhatte, muntert svingende med stokkene, damerne med parasoler og smukke sommerkjoler.

Så går vi til bords.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Nåh ja, sådan kunne det godt have fundet sted.

I alt fald skal der ikke megen fantasi til for at forestille sig skovturslivet her på stedet for 100 år siden.

Og fantasi, det har husets vært, Christian Froberg Dahl til fulde. Christian herfra kaldet.

For han går vist ikke så meget op i formalia. Med vestjyske rødder, Joan har de samme, så skal det ikke være så svært at tale sammen. (De kender hinanden rigtig godt, de to, de har kendt hinanden siden skoleårene…)

“Smagte det godt”, spørger han til et selskab af mætte jyder.

Han kender svaret.

For hvis maden ikke er i orden, så får han skæld ud af Fru Larsen.

Fru Larsen

Ældre bornholmere kan huske hende. Hun drev Ekkodalshuset fra 1946 til 1967, og hun går altid lige ved siden af Christian. Han spørger hende til råds somme tider.

“Går det her nu an, fru Larsen…?” Hun plejer at sige ja.

Vi tror nu ikke, at Fru Larsen ville have godkendt alle de ideer, som Christian og Joan har sat i søen. Hvad med rockkoncerterne? Frk. Larsen var gået ud af sit gode skind.

Men mon ikke hun havde ladet sig charmere af Gilbert O’Sullivan, da den irske charmør og verdenskendte popsanger gæstede Ekkodalshuset?

Eller af mange af de andre, rigtig mange, kendte kunstnere, der i de senere år har besøgt stedet? Keld og Hilda? Fede Finn og Funny Boyz? Big Fat Snake? Shubberne? Anders Olsen? Henning Stærk?

Og senere i år den amerikanske bluesguitarist Walter Trout. Nej, jeg siger ikke, hvornår han kommer. Jeg vil ikke risikere, at der ikke er plads til mig.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Mon Fru Larsen snuppede sig en gippernakker i ny og næ?

Skribenten bryder sammen og tilstår: Det vides i skrivende stund ikke. Men hvis hun gjorde det, så havde hun sat pris på en anden af Christians ideer. Ekkodalshusets egen rom. En særdeles velsmagende sag, der skal drikkes uden tilsætning af nogen art. Nej, heller ikke is – og Cola? Så bliver hushunden Ekko pudset på os…

Allan Olsen

Ideen opstod da en af husets særlige venner, sangeren og musikeren Allan Olsen gav sin første koncert i Ekkodalshuset i 2013. Christian vidste, at nordjyden satte pris på et godt glas rom, og nu ville han alligevel imponere ham: Han fik romeksperten Søren Beyer, og vi mener ekspert, til at fremstille Ekkodalsrom 2013 i 24o nummerede flasker. De blev revet væk – og nu sælges der årligt 2.000  flasker – og Allan Olsen får altid flaske nummer 001, hvis han optræder i huset det år.

Hele den romhistorie elsker Christian at fortælle – man kan i øvrigt læse den på husets hjemmeside.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Og der kan man læse så meget andet om Ekkodalshuset.

Vi undrer os stadig over, at der somme tider må afvises 300 gæster – om dagen.

Men forklaringen er også, at Ekkodalen er med på Top 10 over Danmarks mest besøgte attraktioner, forklarer Christian.

Det er nu ikke helt rigtigt. Men det nænner jeg ikke at sige til Christian. Så det er nok mest af alt på grund af tarteletterne.

De skyldes iøvrigt Rita fra Horsens. Et ældre familiemedlem…

Hun foreslog, at der skulle tarteletter på menukortet, da parret overtog Ekkodalshuset.

Og så var det Joan, der fandt på, at tarteletterne til gengæld skulle være – meget store.

Der ramte hun plet. (Og forresten: De tarteletter holder altså 18 mennesker beskæftiget…)

Men nu ikke mere snak. Jeg skal sikre mig billet til den koncert med Walter Trout.

Roger and out!

PS: Hej! Man kan altså også få andet end tarteletter i Ekkodalshuset, bare så I ved det…