DEBAT: Der findes øjeblikke, hvor vi som samfund viser, hvem vi egentlig er. Aftalen om at sikre TUBA’s tilbud til unge, der vokser op i hjem præget af stofbrug på Bornholm, er et af de øjeblikke, skriver Torben Kofod Ager, Aakirkeby, i dette indlæg:
Jeg er oprigtigt taknemmelig for, at Bornholms Regionskommune har valgt at tage det fulde ansvar og dække beløbet på 430.000 kroner om året frem til og med 2029. Det er ikke blot en økonomisk beslutning, men et klart signal om, at disse unge ikke bliver glemt.
For de unge, det handler om, er TUBA ikke et ekstra tilbud. Det er et frirum, et trygt sted og for nogle forskellen på at kunne stå oprejst i livet eller miste fodfæstet helt. Unge, der vokser op i hjem med stofbrug, bærer ofte på bekymringer og ansvar, som ingen børn burde stå alene med. Her gør TUBA en reel og mærkbar forskel.
Når vi som samfund vælger at prioritere 430.000 kroner årligt på denne indsats, vælger vi samtidig forebyggelse frem for brandslukning. Vi vælger at handle i tide, før problemerne vokser sig større og mere ødelæggende – både menneskeligt og økonomisk. Det er sund fornuft, men først og fremmest er det udtryk for medmenneskelighed.
At række hånden ud er ikke noget, man gør, fordi man skal. Det er noget, man gør, fordi det er det rigtige at gøre. Alternativet – at lade stå til – koster langt mere og efterlader unge alene med en bagage, de ikke selv har valgt.
Bornholm er et lille samfund. Netop derfor betyder det noget, når vi tager ansvar for hinanden. Aftalen om at sikre TUBA frem til 2029 viser, at vi har valgt fællesskabet og omsorgen. Det fortjener anerkendelse – og det forpligter os til fortsat at stå fast på, at ingen unge skal stå alene.
I sidste ende handler det ikke om tal i et budget. Det handler om unge mennesker – skønne unge mennesker – som har brug for en håndsrækning for at få mulighed for et liv på egne præmisser.
Og det er, og bør altid være, en af samfundets vigtigste opgaver.
Torben Kofod Ager
Skagelfaldsvejen 3
Aakirkeby
