Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.

Biblioteket i Rønne (Foto: Finn Edvard)

 

Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber for totalberedskabet skabe erfaringer til gavn for hele landet.

FoSB inviterer samtidigt kommunalbestyrelsen og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab til konstruktiv dialog om løsningen.

Et lokalt initiativ
Folk & Sikkerhed på Bornholm ønsker, at bibliotekerne i hele landet bliver lokale tryghedspunkter, hvor borgerne kan hente viden og information om vores fælles beredskab. Baggrunden er en sikkerhedssituation præget af hybridkrig, desinformation og forsøg på påvirkning udefra. Et robust samfund kræver både et velfungerende beredskab og borgere, der har adgang til troværdig information og kan gennemskue manipulation.

(Fortsættes undret billedet)

Lasse Oszadlik

 

Det bornholmske initiativ omsætter denne fælles ambition til et konkret forslag. Bornholms rolle som frontløber for totalberedskabet giver øen en oplagt mulighed for at afprøve, hvordan bibliotekerne kan gøre lokalsamfundene tryggere og bedre rustet til kriser, samtidig med at de bevarer deres funktion som lokale steder for bøger, oplysning og fællesskab.

Troværdig information
Med en udvidet rolle kan bibliotekerne formidle pålidelig beredskabs- og kriseinformation og tilbyde undervisning i beredskab. Under kriser kan de efter aftale med kommunen fungere som tryghedspunkter med vejledning og forbindelse til kommunens beredskab.

Bibliotekerne kan samtidig styrke borgernes modstandskraft over for misinformation og fjendtlig påvirkning. Med afsæt i bibliotekernes traditionelle rolle som formidlere af viden og oplysning kan borgerne få hjælp til kildekritik, finde troværdige kilder og gennemskue rygter og manipuleret indhold.

Veteraner og frivillige
Veteraner med relevant erfaring kan sammen med bibliotekernes medarbejdere, borgerforeninger og andre frivillige bidrage med praktisk støtte og beredskabsaktiviteter. Erfaring med krisehåndtering, organisering og ledelse kan dermed bringes i spil til gavn for lokalsamfundet.

 Bornholm kan vise vejen
»Vi ønsker at bevare de lokale biblioteker og undersøge mulighederne sammen med kommunen og ministeriet. En udvidet rolle kan både styrke Bornholms beredskab og skabe et nyt grundlag for at bevare de lokale tilbud. Vi tager initiativet her på øen med hele Folk & Sikkerhed i ryggen. Økonomi, finansiering og organisering skal afklares i fællesskab,« siger Lasse Oszadlik, ny formand for FoSB.

FoSB foreslår, at modellen undersøges som et pilotprojekt inden for Bornholms arbejde som frontløber for totalberedskabet. Foreningen er klar til at bidrage til dialogen og udviklingen af en løsning, der tager højde for kommunens økonomiske rammer og kan skabe erfaringer til gavn for resten af landet.

Du vil måske også synes om

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 14. oktober. Solen står op klokken 7.27 og går ned klokken 18.04. Dagen er aftaget med 6 timer og 47 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Skyet med spredte byger, men i løbet af dagen klarer det op, og der kommer nogen

Læs mere »

Få hjælp og sparring til foreningsarbejdet

FORENINGER: Bornholms Regionskommune inviterer igen til åbent foreningsværksted – et uformelt drop-in arrangement, hvor frivillige og foreninger kan få hjælp og sparring.    Foreningslivet på Bornholm bygger på en stor indsats fra frivillige. Derfor holder Bornholms Regionskommune igen et åbent foreningsværksted, hvor foreninger kan få direkte adgang til sparring om

Læs mere »