Arbejdet med energiøen skrider frem

Miljøstyrelsen indleder i dag miljøkonsekvensvurderingen af Energiø Bornholm. Det sker med en såkaldt første offentlighedsfase, hvor alle interesserede kan indsende høringssvar. Som en del af høringen inviterer Energinet til borgermøde i Aakirkebyhallerne tirsdag 22. november.

Miljøvurderingen af el-anlæggene til Energiø Bornholm omfatter de to omformerstationer på henholdsvis Bornholm og ved Solhøj samt de kabler, der forbinder de to stationer.

Miljøvurderingen af el-anlæggene til Energiø Bornholm omfatter de to omformerstationer på henholdsvis Bornholm og ved Solhøj samt de kabler, der forbinder de to stationer.

Fra i dag og frem til mandag 5. december kan bornholmerne og andre interesserede sende høringssvar til Miljøstyrelsen, der har indledt sin miljøvurdering af el-anlæggene til Energiø Bornholm. På Bornholm omfatter det den kommende omformerstation syd for Aakirkeby og elkablerne, der skal forbinde stationen til det sjællandske elnet.

Miljøtilladelsen

”Vi er glade for, at Miljøstyrelsen nu begynder miljøkonsekvensvurderingen af el-anlæggene på Bornholm og Sjælland og kablet imellem de to stationer. Det er første vigtige skridt frem mod den miljøtilladelse, der er forudsætningen for projektet. Vi håber, at alle interesserede vil benytte høringsperioden til at sende deres ideer og forslag til Miljøstyrelsen, så vi får det bedst mulige grundlag for miljøkonsekvensvurderingen”, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.

Belyser påvirkninger

Første offentlighedsfase igangsætter samtidig arbejdet med at lave den miljøkonsekvens-rapport, der belyser alle væsentlige påvirkninger af miljøet fra el-anlæggene, der er en del af Energiø Bornholm. Arbejdet med rapporten forventes afsluttet i begyndelsen af 2024, hvorefter miljøkonsekvensrapporten og udkast til miljøtilladelse sendes i høring i anden offentlighedsfase. Efter otte ugers høring behandles høringssvarene, inden Miljøstyrelsen efter planen kan udstede en miljøtilladelse til projektet midt i 2024.

Svar på spørgsmål

Som en del af den første høring holder Energinet et borgermøde tirsdag 22. november kl. 18.30 i Aakirkebyhallerne, hvor alle interesserede kan høre mere om projektet, planerne for stationen og kablerne og selve miljøkonsekvensvurderingen. Der vil også være mulighed for at få svar på sine spørgsmål og snakke med medarbejdere fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Bornholms Regionskommune og Energinet om alt fra natur og miljø til aftaler og erstatning.

Fylder i landskabet

”Vi ved godt, at vi kommer med et stort anlæg, som kommer til at fylde i landskabet. Derfor er det vigtigt, at alle forslag og kommentarer fra borgerne kommer med, så vi kan lave det bedst mulige anlæg. Vi er stadig tidligt i processen, og mange ting er endnu ikke afklaret, men vi ser meget frem til at møde bornholmerne og fortælle om vores planer for projektet og stationen på Bornholm. Og så er det selvfølgelig vigtigt for os at klæde folk på, så de kan være med til at påvirke projektet med deres høringssvar til miljøkonsekvensvurderingen. Så vi håber at se mange bornholmere til borgermødet”, siger Marian Kaagh.

Borgermødet er åbent for alle, og der er ikke tilmelding.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »