Ægte romantik i det gamle toldkammer i Allinge

Restaurant Sommer ved havnen i Allinge er en af øens mest charmerende perler – restauratør Timo Hoffman har skabt et fortryllende sted i det gamle toldkammer, hvor den gode mad og udsøgte vin får selskab af rå granit som bordfælle eller udsigt til bølgeskvulp i havnen. Og nu endda hele året…

 

Det er ikke til at sige, hvordan man skaber den rette stemning i en restaurant. Nogle gange føler man den bare, at den er der – straks man kommer indenfor, kigger sig omkring – og bliver vist til bords.

Sådan har man det, når man besøger Restaurant Sommer, der ligger smukt placeret i det gamle toldkammer på havnen i Allinge.

Nu gør det jo heller ikke noget, at man i en afdeling af restauranten har den rå, bonholmske granit nærmest som bordfælle. Med den gode musik og den rette belysning – ja, så finder man nok ikke en mere charmerende og romantisk plet at spise sin middag på. Det bliver i alt fald svært.

Eller et bord med udsigt til havn eller det blå hav?

Inde eller ude på den skønne terrasse, der er som skabt til et godt glas vin – i tide og utide…

 

 

Erfaren restauratør

Det er restauratør Timo Hoffman og hans team, der har skabt rammerne om denne perle i det bornholmske restaurationsliv.

Timo Hoffman ved dog også, hvad han har med at gøre. Sommer åbnede han i 2004 og senere er fulgt en lang række af restauranter, han åbnede f.eks. Restaurant Kofoed i 2006. Restauranten med dens centrale placering i København blev hurtigt den fineste repræsentant for den bornholmske gastronomi.

Senere manden bag en række andre spændende spisesteder som bl.a. Rambla i Ørestaden, Fokus på Nørreport i København, Studie, Loft m. fl.

Og nu deler han sit travle restaurationsliv mellem Sommer i Allinge og 8tallet tæt på Royal Arena i København.

Men det begyndte meget før end det.

Begyndte som opvasker

Som 14-årig begyndte han karrieren i restaurationsbranchen som opvasker på en restaurant i Sandvig.

Der fødtes drømmen om – i bogstaveligste forstand – at få foden under eget bord og blive herre i eget hus.

Timo er født i København, men blev bornholmer allerede som femårig. Han rejste fra øen som helt ung, var væk i en årrække, men er nu vendt stærkt tilbage med sin Restaurant Sommer.

Og er blevet en gift mand – og far til en dreng på otte.

Så der er nok at se til for den travle restauratør, der heldigvis har et dygtigt personale, der forstår at skabe den atmosfære på havnen i Allinge, der er svær at beskrive. Det er meget bedre at opleve den selv. – og så smager det jo også meget bedre…

Køkkenet er – tja, Timo er ikke meget for at sætte prædikat på det, gæsterne kan selv opleve det og finde på et navn.

Grønne lækkerier

 

Om aftenen f.eks. Ribeye med sprøde fritter og bearnaise. Eller urtebagt hvid fisk med grillede asparges, ristede kartofler, persille og brunet smør. (Den ret kunne man jo spise lige nu…) Samt en masse små retter, som kan kombineres som man selv lyster.

Frokosten spænder lige fra en virkelig lækker Cæsar Salat til Christiansøpigens sild med karrysalat og æg. Røget laks, rørt tatar er andre fristelser på frokostkortet.

Og Sommers kyllingesalat samt en virkelig lækker og smørstegt fiskefilet med grøn remoulade og grillet citron. Eller en saftig burger?

Stort udvalg af bobler, hvide vine og et suverænt udvalg af rødvine. Især italienske, men også franske samt de moderne fra både Tyskland og Østrig. (Kan stærkt anbefales…)

Og til øldrikkerne lidt forskelligt, lige fra Svaneke Bryghus, Small Batch Brewery og til Snowfresh Edelweiss hvedeøl.

Og de fine brændevine et kapitel for sig. Fra Rie Uldahl, Snaps Bornholm og Den bornholmske Spritfabrik. Yderligere anbefaling absolut ikke nødvendig.

Åbent hele året

Men nu til nyheden: Fra dette år holder Sommer åbent hele året – med undtagelse af januar og februar.

Det betyder, at der skal hygges omkring Mortensaften og særligt til de mange julearrangementer. Når der tændes op i det gamle toldkammer, så breder julestemningen sig på havnen i Allinge. Det er med garanti.

Konceptet fra 1. oktober indtil en gang i foråret, bliver følgende:

Torsdag og fredag aften åbner restauranten kl. 17.30, og her kan man ud over a la carte hovedretter vælge en fem eller syv retters menu.

I weekenden åbner restauranten kl 10 og serverer brunch frem til kl 13, fra kl 12 åbner frokosten og byder således på godt gedigent smørrebrød, øl og snaps. Og fra kl 17.30 bliver konceptet som torsdag og fredag aften.

Mandag står i burgerens tegn, alting hjemmelavet, enten til at nyde i restauranten, eller som take away. Fra 16.00-20.00

BESØG HJEMMESIDE

Seneste artikler

Melodi Grand Prix – større, men bedre?

Hånden på hjertet: Jeg så kun Europæisk Melodi Grand Prix fra Wien forleden, fordi Danmark deltog. Og jeg vil godt være hudløs ærlig: Jeg kunne stort set ikke kende forskel på melodierne eller scenografien  – omend fantasifuld  – så utroligt ensartet – og få timer efter transmissionen kunne jeg slet

Læs mere »

Kystbeboere betaler dyrt for stormfloder

STORMFLOD: Ny analyse fra DTU viser, at husstande der bliver ramt af stormfloder, betaler store egenudgifter og bruger hundredvis af timer på oprydning og genopbygning – ud over de statslige erstatninger. Næsten 40 procent af boligejerne har desuden oplevet fysiske eller psykiske følgevirkninger. Oversvømmelser fra havet fører ikke kun til

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 16. o9g 17. maj  Lørdag 16. maj Levende Kirke Bornholm 14: Steen Knudsen og Morten Dahl. Søndag 17. maj Aa Kirke 10.30: Louise Christina Howard. Cantilena-koret fra Fredens Kirke i Odense medvirker. Allinge Kirke 19 : Jens Jørgen Rasmussen. Gudhjem Kirke

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Alt om “Det magiske knæk”

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne uge om “Det magiske knæk” – kan det udrette mirakler på smerte og bevægelighed?   Af Phillip Brunke Fagralid Har du hørt om Det Magiske Knæk? Det “knæk”, som nærmest kan udrette mirakler på smerte og bevægelighed? Måske har du

Læs mere »

Flere taxier på Bornholm

TRANSPORT: To nye elektriske taxier er netop sat i drift på Bornholm. Med tilføjelsen er det samlede antal Dantaxi’er på øen nu oppe på 14, og det er det højeste antal i flere år. Samtidig betyder de nye vogne, at der nu kører tre el-taxier på Bornholm.  Bornholms to nye

Læs mere »

Affaldsindsamlere fandt 553 kg skrald på Bornholm

AFFALD: Omkring 200.000 danskere deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i midten af april. I løbet af en enkelt uge samlede de mere end 120 ton affald. Alene på Bornholm blev der samlet 553 kg. Valgplakater, slikpapir og fyldte hundeposer. Der blev fundet lidt af hvert, da børn og voksne

Læs mere »