Selvom 2021 også har været præget af corona, har de mange gæster i højsæsonen og udenfor sæsonen været med til at sikre et tilfredsstillende år for Gourmet Bornholm og driften af Bornholms Madkulturhus, Gaarden.

I går torsdag holdt foreningen Gourmet Bornholm generalforsamling på Møbelfabrikken i Nexø. Og der var mange positive ting at fortælle om forrige år.
I alt har Gaarden haft næsten 27.000 gæster i 2021, hvilket er tæt på normalen. Det er flot med tanke på, at huset ikke havde nogen grupper i foråret.
“Skafferiet”, som er Gourmet Bornholms salgssted på Gaarden, havde omsætningsrekord – og “Æblets Dag” blev en vaskeægte publikumsbasker med godt 2.500 besøgende.
Flere medlemmer
Foreningen udgøres af 75 medlemmer – primært fødevareproducenter og spisesteder – og præsenterede et fint overskud på 62.324 kr. i 2021.
Foreningen har netop optaget Melsted Badehotel som medlem og flere nye medlemmer er på vej.
På generalforsamlingen var Maria Haugaard Barslund (Svaneke Bryghus) og Mads Meisner (Høstet) på valg og blev begge genvalgt.
Jonas Bohn (Bornholms Ismejeri) blev ligeledes genvalgt som suppleant.
Bestyrelsen udgør således Maria Haugaard Barslund (Svaneke Bryghus), Mads Meisner (Havtorn Bornholm), Christian Heide (Kalas Kalas), Jess Hoffmeyer Nielsen (Borngros) samt Søren Jensen (Hasle Røgeri).
Med i bestyrelsen sidder også Hans Hansen (Bornholms Oliemølle), som er udpeget som observatør for Bornholms Landbrug & Fødevarer. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Maria Haugaard Barslund som formand, og Mads Meisner som næstformand.



