Alpha-kursus i Rønne

TRO: Mandag 19. oktober inviterer Levende Kirke Bornholm i Rønne til Alpha-kursus. På programmet er tro og videnskab. Forløbet strækker sig over flere gange i efteråret og fortsætter i det nye år.

Kurset holdes i Levende Kirke i Rønne. (Foto: Finn Edvard)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Levende Kirke Bornholm inviterer nu til Alpha‑kursus i lokalerne i Rønne mandag 19. oktober kl. 18 til 21. Emnet denne aften: Er der modsætning mellem tro og videnskab?

Forløbet henvender sig særligt til dem, som ikke tror på Gud, eller som ikke helt ved, hvad de skal tro. Det er også åbent for alle, der blot er nysgerrige og gerne vil vide mere om den kristne tro.

Alle kan komme, som de er, og dele deres tanker frit sammen med andre. Udover forholdet mellem tro og videnskab, berører kurset også fundamentale spørgsmål som: ”Er der mere i livet, end jeg går og tror?”, ”Hvem er Jesus?” og ”Kan man opleve Gud i dag?”

 Mad, oplæg og samtale
Konceptet bag Alpha er enkelt, og hver mødegang er bygget op omkring tre faste elementer. Først samles deltagerne om et godt måltid mad, hvor fællesspisningen danner rammen om det uformelle fællesskab. Derefter følger et oplæg af cirka 30 minutters varighed om aftenens emne, og til sidst er der samtale i grupper, hvor der er plads til spørgsmål.

Fortsætter efter nytår
Efterårets Alpha-kursus finder sted hver mandag frem til og med mandag 23. november. Efter en pause i december måned fortsætter forløbet igen i det nye år fra januar. Hver gang har et nyt emne.

Du vil måske også synes om

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 17. og 18. oktober. Lørdag 17. oktober Levende Kirke Bornholm (Rønne) 14.00: Morten Dahl. Søndag 18. oktober Aa Kirke 10.30: Louise Christina Howard. Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein. Hasle Kirke 09.00: Jens Jørgen Rasmussen. Der samles ind til Bibellæserringen

Læs mere »

Mormormad? Hvad med “Børnebørnmad?”

Jeg tror, at især brødrene Price har været eksponenter for udtrykket “Mormormad” – selv om det egentligt var brødrenes far, John Price, der var den berømte gastronom (og skuespiller) i den familie, der også udgjordes af skuespiller og senere chef for TV-teatret, Birgitte Price. Skuespiller, sceneinstruktør og gastronom John Price

Læs mere »

Forældre: Jeg skulle have spurgt om noget mere…

Med årene tænker jeg mere og mere på alt det spændende, som mit liv har indeholdt. Sikke en rigdom af oplevelser… Jeg er fuld af tak til Gud, til mine familiemedlemmer, venner og alle I andre, som jeg har haft forbindelse med i vidt forskellige sammenhænge. Hvor er jeg velsignet.

Læs mere »