Med årene tænker jeg mere og mere på alt det spændende, som mit liv har indeholdt. Sikke en rigdom af oplevelser…
Jeg er fuld af tak til Gud, til mine familiemedlemmer, venner og alle I andre, som jeg har haft forbindelse med i vidt forskellige sammenhænge. Hvor er jeg velsignet.
Vi har alle vores historie, og den indeholder både lykkelige stunder og svære tider – en stor blanding af godt og ondt.
For nylig fik jeg muligheden for at fortælle om ”Mit Afrika.” Ikke at jeg er en anden slags Karen Blixen – men over en ni års periode levede jeg under Afrikas sol i Nigeria, og den tid satte sit varige præg på mine holdninger til livet, mine meninger om mangt og meget – deriblandt også forståelse for de mange, som nu bosætter sig iblandt os fra andre lande, eller som higer efter at komme hertil for at få en mere behagelig tilværelse og bedre muligheder for sit liv.
Vi præges af det, vi oplever. Og du er i kommentarerne mere end velkommen til at nævne, hvad du er blevet præget af gennem dit liv.
Jeg elsker at høre andre fortælle om deres liv. Jeg er vild med at læse biografier, som ikke bare opremser årstal og faktuelle oplysninger om fine stillinger og en fornem karriere, men hvor det bliver beskrivelsen af et levet liv i med- og modgang.
Jeg fortryder rigtig meget, at jeg ikke oftere har sat mig ned med et medmenneske og sagt: ”Fortæl, fortæl! Jeg er lutter øre!”
Jeg fortryder, at jeg ikke fik mere at vide, da mine forældre levede, om hvad de havde oplevet, før jeg blev født.
Hvorfor spurgte jeg ikke mere om alt det, de havde oplevet?
Selvom jeg har kunnet stykke en del sammen via mine søskendes fortællinger, så er det alligevel ret begrænset, hvad jeg ved om mine forældres liv. Deres barndom f.eks. ved jeg nærmest ingenting om.
Jeg mødte aldrig mine bedsteforældre. De var døde, før jeg blev født. Hvor ville jeg gerne have lært meget mere om, hvordan deres liv havde været.
Vi har hver vores historie, og vi er en del af et større netværk af mennesker, som levede længe før os. Det er vigtigt at være bevidst om, at du og jeg kun er en i flokken af en mængde andre mennesker, som levede forud for os.
Det er vigtigt, at generationer efter os bærer historien videre. Vi har ikke alene dna tilfælles. Vi har også forskellige former for opvækst, og tiderne har ændret sig.
Vores bedømmelse af deres liv må derfor være nænsom og barmhjertig.
Møder vi mennesker fra andre kulturer end vores, må vi ligeledes vise overbærenhed og forståelse, og vi må lytte og lære, for også de er børn af deres forældre og præget af den tid og den kultur, som nu engang fandtes dengang, de voksede op.
Nysgerrighed kan være noget negativt, men det kan sandelig også være meget positivt, at vi gerne vil spørge og lytte og dermed også lære.
Vi skal selvfølgelig gøre det med den respekt, som et hvert andet menneske fortjener og derfor også naturligt kan forvente af mig eller dig.
Jeg har ofte haft alt for travlt til at spørge og lytte ordentligt.
I begravelsessamtaler med pårørende til et menneske, som jeg egentlig troede, jeg kendte temmelig godt, har jeg tit fundet ud af, hvor spændende et liv, det menneske havde haft.
Hvorfor havde jeg ikke i stedet fået alt det at vide, mens vedkommende levede?
I andre samtaler med pårørende har jeg opdaget, at jeg måske kendte afdøde meget bedre end familien.
Familien havde – ligesom jeg selv har forsømt – ikke fået spurgt og lyttet til alt det, som var væsentligt for deres nu afdøde onkel eller tante. De havde derfor ikke et særlig godt kendskab til, hvad vedkommende indeholdt af tanker og holdninger.
Vi er alle en del af en slægt, en familie.
Nogen af os har gode minder fra vores barndom og med vores familie. Men der er andre, hvis historier om denne del af deres liv er dybt tragisk og fyldt med smertefyldte minder.
Alle kan vi så finde trøst og hjælp ved tanken om, at vi er med i Guds store og skønne familie!
Bibelen taler virkelig om et familieskab, som strækker sig langt ud over den biologiske familie. Ja, vi har for øvrigt familiemedlemmer udover den ganske verden.
Hvis man har boet i udlandet eller har besøgt lande udenfor Danmark, så finder man familie i næsten ethvert land.
Guds familie er vi medlemmer af.
I troen på Gud Fader, Søn og Helligånd har vi søskende – masser af dejlige søskende. Ligesom i en ganske almindelig familie kan vi være uenige om mangt og meget, men vi hører sammen med alt Guds folk, og forskellige kulturelle og meningsforskelle skiller os ikke fra hinanden.
Som i vores egne familier hører vi sammen, hvad enten vi kan lide det eller ej.
Det hjælper altid på kærligheden, at vi mødes og lærer hinanden at kende som de Guds børn, vi er. Hvis vi spørger og lytter, så forstår vi hinanden bedre, og vi oplever, Gud Helligånd forener os, og vi kan glæde os over, at vi er eet i Kristus – knyttet sammen på grund af ham.
I en salmebog med 151 nye salmer finder jeg salmen ”Hvor kærlighed brænder”:
Vers 2
Vi kommer til kirken
For her har vi hjemme,
Her tar du imod os
Som børn af dit hus
Og siger os myndigt,
Hvad ingen må glemme:
At menneskers håb
Ikke styrtes i grus.
Vi ber dig velsigne
Det liv, vi har fælles,
Berør det med
Morgenrødevingernes brus.
For Gud, du har skabt os
Og sat os i livet
Med ånd af din ånde
Og kroppe af jord.
Taknemlige står vi
Med det, vi fik givet:
En underfuld kærlighed,
Vældig og stor.
Så hjælp os at leve
Med varsomme hænder,
Med kærlige øjne
Og med nænsomme ord.
(Benedicte Hammer Præstholm, 2010)
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
pens. sognepræst
pens. sognepræst
