Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab. 

Lasse Oszadlik – ny formand

 

Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for Folke & Sikkerhed på Bornholm, Lasse Oszadlik, styrke lokalforeningens oplysningsarbejde og udvikle konkrete tiltag, der gør borgere og lokalsamfund bedre rustet til at håndtere kriser.

»Beredskab skal være konkret og brugbart. Borgerne skal vide, hvordan de kan hjælpe sig selv og hinanden, når strømmen svigter, forsyningerne bliver afbrudt, eller ekstremt vejr rammer. Vi skal omsætte viden til handling og gøre det lettere for flere at bidrage,« siger Lasse Oszadlik.

Afprøve løsninger
Han ser Bornholm som et oplagt sted at udvikle og afprøve løsninger gennem samarbejde mellem borgere, myndigheder, virksomheder og frivillige organisationer.

»Bornholm har stærke lokalsamfund og gode muligheder for at afprøve nye måder at styrke beredskabet på. Vi vil udvikle løsninger, der gavner bornholmerne, og dele vores erfaringer, så de også kan bruges andre steder i Kongeriget, siger den nye formand.

Udvikle og styrke
Det arbejde, Lasse Oszadlik hidtil har udført inden for rammerne af Frivillig Beredskabsplan, integreres nu i lokalforeningens beredskabsaktiviteter, mens initiativet ophører som selvstændig ramme. Arbejdet på Bornholm og de erfaringer, der indhøstes, skal bidrage til at udvikle og styrke Folk & Sikkerheds samlede indsats på Forsvars- og beredskabsområdet i hele Kongeriget.

(Fortsættes under billedet)

Johnny G. Larsen

 

Under den tidligere formand Johnny G. Larsens ledelse har lokalforeningen arbejdet målrettet for at styrke Bornholms forsvar og beredskab og samle øens aktører om fælles mål. Sammen med daværende borgmester Jacob Trøst tog han initiativ til at inddrage de svenske erfaringer med totalforsvaret på Gotland. Det initiativ har betydet, at erfaringerne fra Gotland nu indarbejdes i det arbejde med totalberedskabet, der nu via den lokale beredskabsstab m.fl. er sat i gang på Bornholm.

Med én stemme
Johnny G. Larsen var desuden med til at samle en bred bornholmsk delegation, som under mottoet »Bornholm taler med én stemme« forelagde Folketingets relevante udvalg forslag til et styrket forsvar og beredskab på øen. Indsatsen har kombineret politisk interessevaretagelse, lokalt samarbejde og oplysning til borgerne, blandt andet gennem husstandsomdeling af folderen Hvad nu hvis? og formidling af materialet Sådan støtter du dit barn i krisetid, udarbejdet i samarbejde med UNICEF.

Stort engagement
Folk & Sikkerheds landsformand, Torben Ørting Jørgensen, takker den afgående formand:

»Johnny G. har med stort engagement og vedholdenhed samlet gode kræfter om Bornholms sikkerhed og beredskab. Hans initiativ sammen med Jacob Trøst har åbnet for en styrkelse af Forsvarets kapaciteter på Bornholm, samt at de svenske erfaringer fra Totalforsvaret af Gotland kan bruges på Bornholm. Det er et væsentligt bidrag til arbejdet med at gøre øen til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.«

Blir sparringspartner
Landsformanden ser samtidig frem til næste fase:

»Med Lasse som lokalformand vil vi sammen med andre gode kræfter i civilsamfundet sætte turbo på processen. De resultater og erfaringer, der skabes på Bornholm, skal understøtte og styrke Folk & Sikkerheds arbejde i hele Kongeriget.«

Veteranområdet vil fortsat være en del af lokalforeningens arbejde. Johnny G. Larsen, vil som ny formand for landsforeningen Veteransupport, bevarer sin tilknytning til Folk & Sikkerheds bestyrelse og vil være sparringspartner for den nye formand,

Du vil måske også synes om

Giv dit gamle tøj nyt liv på Nexø Bibliotek  

WORKSHOP: Giv dit gamle tøj nyt liv og deltag i hyggelig workshop på Nexø Bibliotek   Hvad sker der med vores aflagte tøj, når vi afleverer det til genbrug? Og hvordan kan vi blive bedre til at passe på de ressourcer, vi allerede har? Det kan du blive klogere på,

Læs mere »

Flot anerkendelse til nye boliger

BYGGERI: Boligprojektet Æbleløkkerne i Rønne har opnået DGNB Platin-præcertificering. Dermed bliver Æbleløkkerne det første DGNB Platin-præcertificerede boligbyggeri på Bornholm og samtidig blandt de første boligbyggerier i Danmark, der opnår denne præcertificering. Præcertificeringen af boligerne i Æbleløkkerne er resultatet af et målrettet arbejde med at tænke energi, materialer, indeklima, kvalitet og

Læs mere »

Mod dumhed…

En god ven rejste med sin udkårne til Paris i går. Til alt held er den skønne, skønne by så stor, at der forhåbentligt er plads til, at han og fruen kan få et par gode dage. For lige nu er byernes by (jeg synes jo, at det er Nexø,

Læs mere »