MORGENHILSEN: Søndag 11. oktober. Solen står op klokken 7.21 og går ned klokken 18.12. Dagen er aftaget med 6 timer og 34 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.

Vejret i dag:
Spredte byger, måske med torden, men indimellem bygerne lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10 og 12 grader. Let til frisk vind fra vest og sydvest, som sidst på eftermiddagen drejer om i nordvest og bliver svag til jævn. (DMI).
Idag er det Probus dag
Navnets oprindelse er gået tabt. Fra år 1700 overskygges navnet dog af dagens fødselar, kong Frederik 4., som gjorde en stor indsats med mission blandt hedninge. Han står også bag Hans Egedes vellykkede mission på Grønland.
FN’s Internationale Pigedag
Skal sætte fokus på pigers problemer verden over og arbejde for umyndige kvinders rettigheder og muligheder. Dagen er første gang markeret i 2012.
Vi siger tillykke til
1955 Kurt Strand, journalist.
1958 Ann Hjort, skuespiller
1960 Michael Carøe, skuespiller.
1962 Joan Cusack, amerikansk skuespiller
1984 Morten Olsen, fhv. håndboldspiller, cheftræner i Los Angeles Handball Club
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 11. oktober?
2002 Den tidligere amerikanske præsident, Jimmy Carter får Nobels fredspris.
1998 Pave Johannes Paul II kanoniserer den første jødiskfødte kvinde i moderne tid, Edith Stein, en katolsk nonne, som døde i Auschwitz.
1988 Kvindelige studenter får adgang til Magdalene College, Cambridge, efter 446 år med mandlige studerende.
1984 Kathryn Sullivan foretager fra rumfærgen Challenger en rumvandring som første amerikanske kvinde.
1976 Karen Andersen fra Vorbasse bliver Thailands førstedame, da hendes mand, professor og tidligere højesteretsdommer Thanin Kraivixien, præsenterer sit nye ministerråd efter militærkuppet få dage forinden. Han bliver afsat i oktober det følgende år til fordel for en general.
1975 29-årige William Jefferson Bill Clinton og 27-årige Hilary Rodham bliver gift i Fayetteville, Arkansas, USA.
1971 VKR-regeringen afløses af en socialdemokratisk mindretalsregering med Jens Otto Krag som statsminister.
1968 Filmen “Olsen Banden” har premiere – den første af dem alle.
1960 Aksel Larsen holder en skelsættende radiotalte fra sygesengen, hvor han er indlagt med et brækket ben. Det baner vejen for, at det nystiftede SF stormer ind i Folketinget med 11 mandater ved valget i november.
1945 Danmark genindfører dødsstraf i forbindelse med de særlige landsforræderilove efter besættelsen. Lovene gælder med tilbagevirkende kraft.
1634 En stormflod “hvis lige ikke var set siden Den Store Manddrukning” (16. januar 1362) rammer om natten marskområdet. Værst går det ud over Vadehavsbugten nord for Ejderen). På øen Nordstrand skyller havet gennem 44 diger. 6.000 af de 9.000 indbyggere drukner. Cirka 50.000 køer og heste dør.
Husker du?
Designeren Ole Palsby? Han var blandt andet kendt for serien “Eva Trio,” der omfatter gryder, service og porcelænsfade. Han er desuden repræsenteret på bl.a. Museum of Modern Art i New York. Ole Palsby døde 11. okktober 2010, 75 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia.)



