DEBAT: På det seneste kommunalbestyrelsesmøde var etablering af en skovbadeskov på dagsordenen.
Jeg ærgrer mig i dag over, at jeg ikke tog ordet, for det var mere end ærgerligt at opleve, hvordan projektet i min opfattelse til tider nærmest blev gjort til grin, frem for at blive behandlet med den seriøsitet og saglighed, det fortjener, skriver Torben Kofod Ager, medlem kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i dette debatindlæg.
Af Torben Kofod Ager
Jeg vil gerne starte med at sige tak til kommunalbestyrelsen for, at projektet med skovbadeskoven trods alt blev vedtaget. Det glæder mig oprigtigt, at Bornholm har valgt at bakke op om et initiativ, der bygger på viden og erfaring – og som kan få reel betydning for menneskers trivsel og mentale sundhed.
Skovbadning, også kendt som shinrin-yoku, har sit udspring i Japan og er i dag genstand for omfattende forskning. Studier dokumenterer, at ophold i skovmiljøer kan reducere stress, sænke blodtryk og puls samt skabe bedre balance i det autonome nervesystem. Naturens mange sanselige indtryk – lyde, dufte, lys og bevægelse – spiller en central rolle i disse effekter.
Menneskers sanser
Denne viden er ikke kun teoretisk. På min egen arbejdsplads, inden for det specialiserede fagområde, benytter vi naturen aktivt i arbejdet med sanseintegration. Her anvendes naturens rammer og stimuli målrettet i arbejdet med menneskers sanser og nervebaner – og det sker med stor succes. Erfaringerne viser tydeligt, at naturen kan bidrage til ro, bedre regulering og øget kropslig fornemmelse hos mennesker, der har udfordringer i nervesystemet.
Ked af det
Derfor gør det mig også oprigtigt ked af det, når initiativer som dette bliver mødt med ironi eller latter. For der er tale om et seriøst og fagligt funderet tiltag – ikke en kuriøs idé. I en tid, hvor stress, mistrivsel og mentale belastninger fylder mere og mere, har vi brug for at tage alle veldokumenterede redskaber alvorligt.
Jeg vil derfor gerne sige undskyld til de mennesker, der har stået bag initiativet, for ikke at have taget ordet og bidraget til en mere saglig debat, da jeg havde muligheden. Og samtidig vil jeg gentage min tak for, at projektet blev vedtaget.
Naturen fortjener – ligesom de mennesker, der arbejder fagligt med den – anerkendelse og respekt.
