Jesus er blevet agtet og æret også – udenfor kristne cirkler. De fleste er enige om, at han var et utrolig godt menneske – et absolut forbillede på uselvisk kærlighed og med stor empati for de mennesker, som ”ingen andre ville lege med” – det dårlige selskab. Men var han mere end et godt menneske?
Han sagde de mest utrolige ting om sig selv. Det var da også på grund af det, han blev hængt op på et kors. Hvis ikke blasfemisk (Guds bespotteligt), så virkede det, Jesus sagde, som fuldstændig skørt. Ja, gik nogen rundt og sagde de ting i dag, så ville enhver med forstanden i behold sige: ”Det menneske trænger virkelig til psykiatrisk behandling! Han er da virkelig meget syg”.
Den engelske forfatter C. S. Lewis (forfatteren til bl.a. Narnia bøgerne f.eks. ”Løven, heksen og garderobeskabet) skriver:
”Et menneske, som bare var et menneske og sagde den slags ting, som Jesus sagde, er ikke nogen stor morallærer. Han er enten en sindssyg person – på samme plan som et menneske, der hævder, at han er et blødkogt æg – eller også er han Djævelen selv.”
Hvad sagde Jesus da? Jeg kommer lige med et par eksempler:
”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal ikke tørste”– Johannes evangeliet kap. 6 vers 35.
”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. Johs. evangeliet kap. 8 vers 12.
“Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve, om han end dør”. Johs. evangeliet kap. 11 vers 25-26.
«Den, der har set mig, har set Faderen.” Johs. evangeliet kap. 14 vers 9.
Jesus påstod tilmed at kunne tilgive synder, og at det var ham, som ville komme tilbage og dømme verden.
Det er citater nok.
C. S. Lewis fortsætter også med at skrive om vores syn på, hvem Jesus er:
”Den mand, vi taler om, var (og er) akkurat det, han sagde, eller også er han en sindssyg eller noget værre. Nu forekommer det mig indlysende, at han hverken var sindssyg eller noget ondt. Derfor, hvor mærkelig og chokerende det end lyder, må jeg acceptere det faktum, at han var og er Gud. Gud er landet i menneskeskikkelse på den af fjenden besatte jordklode.”
Sidste søndag handlede klummen om Gud som vores Far, som vi i den grad har brug for i vores og hverdagsliv.
I dag drejer det sig så om Jesus, Guds Søn, som i sit liv, død og i sin opstandelse fra de døde gik i stedet for os og dermed skænkede os Guds kærlighed og tilgivelse. Vores forfejlede liv, skyld og skam (synd kalder Bibelen det) døde med Jesus på et kors, og vi fik hans renhed og et nyt liv, en ny begyndelse og ja, et liv efter døden har ramt os. Se, det er et bytte, der vil noget!
Gud ser os nu som rene, og på Jesus ligger vores skyld og skam! Dommedag er overstået. Vores gerninger bliver bedømt, men vi bliver ikke smidt ud.
Det lyder meget teoretisk, men er i grunden en meget praktisk form for kærlighed. Gud kom ned til os, og vi lærte Gud at kende på en meget særlig måde. Nu ved vi, at vi er elsket, som vi er, og at Gud har en plan med vores liv
For mig personligt betyder det, at jeg ikke længere skal gå og pines og plages af tanker om, hvor forfærdelig jeg er, hvor selvisk jeg er, hvor langt jeg er fra den perfektionisme, som vores verden i dag så meget kræver både af mig som barn, ung, voksen og som en gammel kone.
Jeg får lov til at være den, jeg nu engang er. Jesus har frelst mig fra en evig kredsen omkring mig selv. Nu kan jeg leve – ikke bare optaget af mig selv, men med øjnene åbne for, hvad Gud mon vil bruge mig til i dag. Det giver mig en fred fra Gud, og en fred med Gud, som giver mig glæde i tilværelsen. Nu ved jeg, jeg er elsket af Gud selv.
Nu kan jeg trives med det liv, jeg har fået med de udfordringer, der ligger i mit liv og med den verden, som indimellem ser ud til at gå rabundus. Vi har trods alt det mørke i tilværelsen ingen grund til at blive bange.
Jesus – det eneste,
Helligste, reneste
Navn, som af menneskelæber er sagt,
Fylde af herlighed,
Fylde af kærlighed,
Fylde af nåde, af sandhed og magt.
Modgangen møder mig,
Aldrig du støder mig
Bort fra din hellige, mægtige favn.
Mennesker glemmer mig!
Herre, du gemmer mig
Fast ved dit hjerte og nævner mit navn.
Helligste, reneste
Navn, som af menneskelæber er sagt,
Fylde af herlighed,
Fylde af kærlighed,
Fylde af nåde, af sandhed og magt.
Modgangen møder mig,
Aldrig du støder mig
Bort fra din hellige, mægtige favn.
Mennesker glemmer mig!
Herre, du gemmer mig
Fast ved dit hjerte og nævner mit navn.
DDS 62 Vers 1-2 ved Ole Theodor Moe 1904.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
Pens. sognepræst
