Livet er for kort til lange køer

Jeg er lige vendt fra en i øvrigt herlig tur rundt i et af mine yndlinsområder: Cornwall i det sydlige England, hvor den smukke natur er krydret med frisk havvind fra både Atlanterhav og Engelske Kanal. Her er en perlerække af smukke havnebyer med perlen St. Ives i spidsen – Cornwalls Skagen.

Dejligt sted – og ikke at forglemme den lækre Cream Tea bestående af friskbagte scones med Clotted Cream og jordbærsyltetøj. Hertil et par kopper af den kraftige Cornish Smugler Tea.

Så mangler vi bare en god bog af Agatha Christie, Edgar Wallace eller Conan Doyle – så er der ikke nogen, der skal høre mere fra mig.

Men det var slet ikke det, jeg ville fortælle, før denne smukke weekend, hvor sommeren endelig er kommet til Danmark. At den så er kommet med brask og bram, det må vi tage med, det er ikke første gang…

Næh, jeg ville beklage mig over de mange køer, som jeg synes bliver hyppigere og hyppigere – og længere og længere.

Det opleve jeg i sandhedens interesse også i England. Her bor der også over 60 mio. mennesker, så der er flere om buddet, men det hænger helt klart også sammen med, at der er for lidt personale, de steder, man kommer frem.

Jeg oplevede alle steder, jeg kom frem, at der var flere mennesker før mig, der ventede på ekspedition. Værst på de hoteller, jeg boede på: Hotellerne har tillige den mystiske regel, at gæsterne skal købe drikkevarer i baren inden de sætter sig til bords i restauranten. Et tåbeligt system, der også reducerer salget af drikkevarer betragteligt. Utroligt, at de ikke fatter det…. Der burde naturligvis går personale rundt ved bordene og spørge, om det var noget med en flaske vin eller en øl til – som alle andre steder i verden.

Men også ved andre butikker, små som store, oplevelser man konstant at stå i kø – der mangler personale!

Det er helt åbenlyst i England, hvor svaret naturligvis er, at lønningerne er for lave til, at kvalificerede mennesker gider tage jobs i serviceindustrien. I stedet er der nogle få, unge mennesker, der uden erfaring eller viden skal betjene de mange turister. “Om vi har mere end en hvidvin…? Jeg skal lige spørge…”

Vel tilbage i Danmark befandt jeg mig i går i et større indkøbscenter. I en af butikkerne var der kø på 10-15 mennesker, der ventede på at få lov til at betale. Service forinden, en ekspedient, man kunne konsultere, var der ikke noget af. De to, der var på arbejde, var selvsagt stressede ud over alle grænser og havde rigeligt med bare at tage imod betaling og udlevere poser, så kunderne selv kunne putte varernes ned i.

Jeg kiggede mig rundt og bemærkede, at der var kø alle vegne. Og det var altså ikke den 31. eller 1., hvor vi jo godt ved, at der er mange mennesker i butikkerne.

Jeg ved godt, at det bestemt ikke er allevegne, det er sådan. F.eks. er der altid venlig og opmærksom betjening i butikker – f.eks. på Bornholm og Dragør. F.eks.

Men storbyerne, hvortil alle strømmer til i disse år? Køer allevegne. For få ansatte.

Eller er det bare mig?

God weekend…

 

 

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »