Flyvende børn på vej til Bornholm

“Flying Superkids”  store familieshow er på vej til Bornholm med nyt set-up og optræder i Rønne Idrætscenter 

“Flying Superkids” – på vej til Bornholm

 

Det er efterhånden otte år siden, at “Flying Superkids” sidst fremviste vilde spring, energiske dansekoreografier og alskens anden akrobatisk underholdning i Rønne. Nu er de på vej tilbage  – og med det største set-up i Rønne nogensinde.

”Denne gang har vi valgt at komme med vores helt store produktion. Vi kommer med to store lastbiler med udstyr – blandt andet har vi ekstra tribuner med, så vi kan lave den samme opstilling som i resten af landet, hvor 30.000 indtil videre har set showet,” siger Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.

Premierenerver i Rønne

Det er et hold med mange nye “superbørn”, der kommer til at have deres første optræden på Bornholm. Hos Flying Superkids er der en naturlig udskiftning i truppen ved nytår, og derefter rykkes der aspiranter op til at fylde pladserne på gymnastikholdet fra Aarhus.

”Det er klart, at der er nogen af de unge mennesker, der kommer til at have nerver på, når de skal have deres første optræden med det helt store show i Rønne. Det er en del af vores uddannelse, og de har trænet i flere år for at nå igennem nøglehullet og blive optaget i truppen. Jeg er sikker på, at de kommer til at klare sig fantastisk, og jeg glæder mig selv til at opleve deres debut,” siger Lars Godbersen.

Begrænset med pladser

Selvom Rønne Idrætscenter har tribuner i hallen, advarer Flying Superkids om, at der kan blive kamp om pladserne.

”Sidst vi var på Bornholm, var der totalt udsolgt, så derfor har vi taget ekstra tribuner med denne gang. Den ene forestilling er allerede nu udsolgt – der er vi ved at tælle op og se, om vi kan finde nogle flere pladser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er fuld fart på Flying Superkids.

 

For os er det vigtigt at give så mange som muligt chancen for at se showet, og vi håber, at det vil give pladser nok til at imødekomme den meget store interesse. Vi glæder os helt vildt til at lande på Bornholm,” siger Lars Godbersen.

Flying Superkids optræder i Rønne idrætscenter fredag  22. og lørdag 23. april. Forestillingen varer 2 timer inkl. 20 minutters pause.

Billetter købes på www.flyingsuperkids.com

Lidt fakta om Flying Superkids: 

Flying Superkids har eksisteret siden 1967 og er egentligt en ganske almindelig gymnastikforening fra Aarhus V. De spiller mellem 60 og 70 forestillinger om året. Foreningen har 400 medlemmer på alle niveauer, og alle Superkids har startet deres “gymnastikkarriere” der.

De optrædende er ulønnede og indtægten fra billetsalget går til uddannelsen af de næste generationer Superkids. Foreningen har hjemsted på en gård fra 1880, som er ombygget til denne specielle gymnastikform.

 

Du vil måske også synes om

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

Fødselsdag: Winni Grosbøll fylder 50 år

PERSONALIA: Bornholms tidligere og overmåde populære borgmester er i dag direktør i Forbrugerrådet Tænk og bor i København Bornholms forhenværende, socialdemokratiske  borgmester, Winni Grosbøll, trådte for alvor ind på den politiske scene i 2010, da hun blev valgt som borgmester på Bornholm i en alder af 33. I løbet af

Læs mere »