Godmorgen Bornholm

Tirsdag 5. januar – Simeons dag
Efter en from munk fra Cilicia i Syrien. Han blev munk allerede som 13-årig og levede senere som eneboer. Ifølge legenden tilbragte han sine sidste 26 år på toppen af en søjle udenfor byen Antiokia i det sydlige Tyrkiet, hvor han besvarede spørgsmål fra pilgrimme. Han døde år 459.

Broen mellem Arnager og dens lille havn er Nordeuropas længste træbro. Da den oprindelige bådehavn i Arnager var plaget af gentagne tilsandinger valgte man at finde en anden løsning. Ingeniør Hans Zahrtmann byggede en “ø-havn” på den nuværende placering, på revet ud for byen, samt broen dertil i årene 1883-1884. Renoveret i 2019, med nyt træ i azobe. (Foto:Torben Ager)

Tirsdagen bliver mest skyet og mulighed for slud- eller regnbyger.
Jævn til hård nordøstlig vind, ved nordøstvendte kyster op til kuling.
Temperaturen bliver mellem 1 og 4 graders varme.

Bølgehøjden bliver op til 2m.
Luftfugtighed 88%
Lufttryk: 1021 hPa
Uv index: 0.3

Bornholmslinjen har ændret sejlplan for Ystad ruten:
Fra 04.01.2021 og indtil 21.01.2021 indsættes der 2 dobbeltafgange med Express1 på Ystad ruten.
Rønne-Ystad 06.30 og 16.30
Ystad-Rønne 08.30 og 18.30

Vi siger tillykke til:
Rasmus Botoft fylder 49 år – skuespiller
Christian Mørk fylder 55 år – forfatter
Henning Jensen fylder 78 år – skuespiller

Julen varer lige til Helligtrekonger.
Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til Helligtrekonger.
Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så vente med at “jule af” til Helligtrekonger.
På Helligtrekongersaften den 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op og tænde det trearmede helligtrekongerslys.
Dagen fejres traditionelt i visse egne af Danmark med at spise tarteletter.

Hvad der ellers sket på datoen 5. januar

2009:
Naser Khader forlader partiet Liberal Alliance, tidligere Ny Alliance, som han selv var hovedmand bag ved stiftelsen 16 måneder tidligere. Ny formand bliver Anders Samuelsen.
2006 – 15 år siden:
Kronprinsesse Mary holder nytårskur for repræsentanter for sine 19 protektioner. Det er en ny tradition, hun her indfører i Kongehuset.
—–
Dronningens årlige nytårskur bliver søgt af 816 personer. Det slår den hidtidige rekord fra 2004, hvor 807 mødte op for at hilse på regenten.
2005:
Danmarkshistoriens hidtil største gevinst på 32.401.734 kroner tilfalder en enkelt spiller i Onsdags­Lotto. Den hidtidige rekord fra 2001 var på 22,1 mio. kroner.
2002:
Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vestjylland. Aftalen, som er vundet ved licitation, løber i otte år, og Arriva lover tog til tiden.
1998:
Sonny Bono, tidligere sangmakker med Cher, medlem af USA’s Kongres og borgmester i Palm Springs, Californien, bliver dræbt ved en skiulykke under en ferie i Nevada.
1982:
Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak.
1910:
Flyveren Robert Svendsen sætter dansk rekord ved at flyve i en højde af 84 meter over Kløvermarken i København.
1813:
Kong Frederik 6.’s regering meddeler, at Danmark er gået statsbankerot. Alle landets banker er indtil videre suspenderede.
1658:
Den Kongelige Livgarde bliver oprettet af kong Frederik 3. under Københavns belejring. Det er den samme garde, som i dag passer på dronningen.

 

Du vil måske også synes om

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »