Nyt råd for internationale borgere og flygtninge er på plads

Kommunalbestyrelsens beslutning om at nedsætte et råd for internationale borgere og flygtninge på Bornholm er nu sat på skinner. Rådet var samlet i denne uge, hvor de blandt andet fandt en formand og to næstformænd for rådet.

Deltagerne på det allerførste introduktionsmøde, der blev holdt i Kommunalbestyrelsens mødesal på Landemærket i oktober 2022. (Foto: BRK)

 

I denne uge mødtes deltagerne i kommunens nye råd for internationale borgere og flygtninge og konstituerede sig. Kommunalbestyrelsen har ændret rådet fra at være et råd alene for flygtninge til også at omfatte internationale borgere, der er kommet til Bornholm.

Netop derfor er formandskabet også blevet udvidet, så der nu er én formand og to næstformænd. Ligeledes blev der valgt en lokal repræsentant til Det Nationale Integrationsråd.

Bedre muligheder
Formålet med rådet er blandt andet at give internationale borgere og flygtninge mulighed for at få politisk indflydelse og styrke dialogen mellem alle borgere på Bornholm. Rådet giver også mulighed for at udvikle og forbedre forholdene for dem selv og andre. Det kan være inden for områder som f.eks. uddannelse, arbejdsmarked, børn, bolig, kultur og demokrati.

Her er rådet
Formand: Hisham Wael Zaki
Næstformand: Gitte Huber
Næstformand: Laura Kofod

Øvrige medlemmer i rådet:

Phil Burston, Réka Kinga Benkö, Pierluigi Marconato, Daniel Büchner, Wahida Khalil, Mark Olsen, Filmon Tesfalem Solomun, Shiyar Mohammad Battal, Claus M. Andersen, DI Bornholm, Kristine Pedersen, Sprogcenteret Campus, Tina Lai Holmgaard, FH Bornholm, Benedikte Lauridsen, Bornholmske Flygtningevenner og Claus Larsen-Jensen (A).  Inkyong Lee og Samir Bektas er begge suppleanter.

Til Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, som rådgiver ministeren for Udlændinge og Integration i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration, blev Shiyar Battal valgt som medlem og Daniel Büchner som suppleant.

Kommunalbestyrelsen har valgt to kommunalbestyrelsesmedlemmer til at repræsentere sig i vores lokale råd: Claus Larsen-Jensen (A) og Laura Kofod (Ø).

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »