SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne uge om “10 myter om rygsmerter” – problemer med ryggen er der rigtigt mange mennesker, der har. Læs artiklen og bliv klogere…
Når ryggen gør ondt, er det nærliggende at skåne den. Havearbejdet bliver måske sat på pause, indkøbsposerne føles pludselig farlige, og mange håber på en scanning, der kan vise præcis, hvad der er galt.
En dårlig ryg er ikke en uundgåelig del af det at blive ældre. En nyere faglig gennemgang gør op med sejlivede myter om scanninger, hvile, medicin og operation. Men for de fleste ældre med almindelige smerter i lænden er ryggen ikke ved at gå i stykker. Tværtimod kan frygten for bevægelse og langvarig inaktivitet være med til at fastholde smerterne.
En faglig artikel i tidsskriftet Chiropractic & Manual Therapies har samlet ti udbredte myter om rygsmerter hos ældre. Hovedbudskabet er, at ryggen ikke automatisk bliver skrøbelig, fordi dåbsattesten får flere år på sig.
Myte 1: Rygsmerter er uundgåelige, når vi bliver ældre.
Ondt i ryggen er almindeligt, men det er ikke en naturlov, at alle får rygproblemer med alderen. Risikoen for blandt andet knogleskørhed, sammenfald i ryghvirvlerne og forsnævring omkring nerverne stiger ganske vist senere i livet, men langt de fleste tilfælde af lændesmerter skyldes ikke kræft, infektion, brud eller anden alvorlig sygdom.
Myte 2: Rygsmerter hos ældre skyldes som regel alvorlig sygdom
Når et ældre menneske får ondt i ryggen, kan tankerne hurtigt gå til kræft, knoglebrud eller anden alvorlig sygdom. Risikoen for visse sygdomme stiger ganske vist med alderen, men alvorlig sygdom er fortsat en sjælden forklaring på rygsmerter.
Ifølge den faglige gennemgang udgør kræft, infektion, brud og andre alvorlige tilstande mindre end 5 % af tilfældene blandt ældre. Omkring ni ud af ti tilfælde bliver i stedet betegnet som uspecifikke rygsmerter. Det betyder, at smerterne er reelle, men at man ikke kan pege på én bestemt sygdom eller struktur som årsag.
Det betyder ikke, at smerterne ikke er virkelige. Det betyder blot, at når de gør alvorligt ondt, behøver det slet ikke betyde alvorlig skade.
Det er altså ikke nødvendigt at gå ud fra det værste, alene fordi du er kommet op i årene. Rygsmerter skal dog altid tages alvorligt, når de følges af eksempelvis feber, uforklarligt vægttab, ny kraftnedsættelse i benene, problemer med vandladning eller smerter efter et fald. I de tilfælde bør man kontakte læge hurtigt.
Myte 3. Alle over 50 år bør scannes.
Det kan virke oplagt, at mennesker over 50 år bør scannes, når de får ondt i ryggen. Alder alene er dog ikke en tilstrækkelig grund. Scanninger af ældre rygge viser ofte slidforandringer, mindre udposninger på bruskskiverne og snævre pladsforhold.
Den slags forandringer ses også hos mange mennesker, der slet ikke har smerter. Fundet på billedet er derfor ikke nødvendigvis forklaringen på, hvorfor det gør ondt.
Danske retningslinjer anbefaler ikke rutinemæssig røntgen- eller MR-scanning ved lændesmerter, når der ikke er faresignaler, og når resultatet ikke forventes at ændre behandlingen. En unødvendig scanning kan tværtimod skabe bekymring og føre til flere undersøgelser uden at gøre patienten bedre.
Myte 4. Man skal undgå at løfte, dreje og bøje ryggen – og stoppe, hvis det gør ondt.
En anden udbredt forestilling er, at man bør undgå at bøje sig, dreje kroppen og løfte, når ryggen gør ondt. Smerte under bevægelse er imidlertid ikke automatisk et tegn på, at man gør skade. For de fleste med almindelige lændesmerter er rolig og gradvist øget aktivitet inden for din smertetolerance en vigtig del af vejen tilbage.
Det handler ikke om pludselig at løfte tungt eller presse sig igennem voldsomme smerter. Det handler om at fortsætte med de daglige gøremål i det omfang, det er muligt, og langsomt bygge styrke og tryghed op igen.
Myte 5: Sengeleje er godt for en smerteplaget ryg
Det kan føles naturligt at lægge sig på sofaen eller i sengen, når ryggen gør ondt. En kort pause kan være nødvendig, når smerterne er værst, men længere sengeleje er sjældent en god behandling. Sundhed.dk anbefaler at man begrænser sengeleje, og forskningen viser, at sengeleje kan forlænge forløbet. For ældre kan inaktivitet hurtigt føre til stivere led, mindre muskelstyrke og tab af knoglemasse. Ved længere tids sengeleje stiger også risikoen for tryksår og blodpropper.
Det betyder ikke, at man skal ignorere smerterne eller presse sig selv hårdt. Men så vidt det er muligt, er det bedre at komme op, gå lidt omkring og holde fast i almindelige daglige aktiviteter så godt det går. Det kan være, at der skal små justeringer til som en højere arbejdshøjde eller en stol at sidde på. Bevægelsen kan tilpasses fra dag til dag og bygges langsomt op.
En gåtur rundt om huset, en rolig tur til postkassen eller lette øvelser kan være et bedre udgangspunkt end at blive liggende. Regelmæssig bevægelse og styrketræning hjælper med at bevare de muskler, der er nødvendige for at klare hverdagen.
Myte 6. Medicin er det bedste første skridt
Det er også en myte, at smertestillende medicin nødvendigvis bør være den første og vigtigste behandling.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2025 siger, at paracetamol, antiinflammatorisk som ibuprofen og stærk smertestillende medicin kun bør anvendes efter nøje overvejelse ved akutte, uspecifikke lændesmerter. Der er enten ikke påvist en gavnlig effekt eller ikke fundet en klinisk betydende gevinst. I stedet bør patienten informeres om fordelene ved almindelig aktivitet og om ulemperne ved inaktivitet.
Det er særligt vigtigt hos ældre, som i forvejen kan få flere slags medicin på grund af cocktaileffekten. Smertestillende og muskelafslappende præparater kan blandt andet give svimmelhed, påvirke balancen eller spille dårligt sammen med anden medicin.
Man bør dog aldrig stoppe en ordineret behandling på egen hånd, men tage spørgsmålet op med sin læge.
Myte 7. Operation er en effektiv løsning på rygsmerter.
En operation kan være relevant for udvalgte patienter. Det gælder eksempelvis, hvis der er tydelige tegn på alvorligt tryk på en nerve, og smerterne hovedsageligt løber ned i benet.
Har du dog almindelige, langvarige smerter, der primært sidder i selve ryggen, er der ikke god dokumentation for operation som standardbehandling.
Sundhed.dk skriver også, at kroniske lændesmerter uden en erkendt årsag ikke bør behandles med operation.
Hos ældre skal fordelene desuden vejes nøje op mod risikoen for komplikationer og den belastning, som et større indgreb kan være.
Myte 8. Kroniske smerter betyder noget er skadet
Mange får at vide, at deres ryg er “slidt”. Det kan give indtryk af, at ryggen er ødelagt, og at man bør passe på med at bruge den. Der er bare det, at næsten alle mennesker får aldersforandringer i ryggen. Kun nogle får vedvarende smerter, og endnu færre bliver alvorligt hæmmet af dem. Kroniske smerter er altså mere end bare slidtage.
Langvarige smerter påvirkes ofte af flere ting på én gang. Fysisk form, søvnkvalitet, frygt for bevægelse, bekymringer, humør og troen på egen evne til at klare dagligdagen kan alle få betydning. Det gør ikke smerterne indbildte. Smerterne er reelle, men løsningen skal ofte findes flere steder end på et scanningsbillede.
WHO’s retningslinje for kroniske, uspecifikke lændesmerter omfatter derfor både undervisning, fysisk aktivitet, fokus på mental sundhed og behandlinger, der kombinerer flere elementer. Retningslinjerne gælder ældre og den erhvervsaktive alder.
Myte 9. Blokader er effektive på rygsmerter.
Indsprøjtninger og nerveblokader bliver brugt mod kroniske rygsmerter. En stor gennemgang i det medicinske tidsskrift BMJ fra 2025 konkluderede imidlertid, at almindeligt brugte indgreb ved kroniske rygsmerter samlet set gav ringe eller ingen ekstra smertelindring sammenlignet med en placebobehandling.
Resultaterne gælder kroniske rygsmerter uden kræft eller betændelsessygdom og kan ikke uden videre overføres til alle patienter og situationer.
Det understreger, at et indgreb ikke bør vælges alene, fordi andre behandlinger endnu ikke har givet det ønskede resultat.
Myte 10. En diskusprolaps er en hyppig årsag til ryg- og bensmerter hos ældre.
En scanning kan vise en udposning eller en ældre diskusprolaps. Men hos ældre kan sådanne fund have været der længe uden at give symptomer.
Derfor bør specialisten ikke kun se på billedet, men også undersøge funktion, livskvalitet, muskelkraft, følesans, reflekser og den måde, smerterne løber ned gennem benet på. En forandring på en scanning og årsagen til smerterne er ikke altid det samme.
Faresignaler skal stadig tages alvorligt
Budskabet her er ikke, at man skal ignorere alle rygsmerter, og vi kun har myter og ingen viden.
Man skal søge akut lægehjælp, hvis ryg- eller bensmerter ledsages af problemer med at holde på vandet eller holde på afføringen, følelsesløshed omkring skridt og inderlår eller tydelig kraftnedsættelse i benene. Man bør også hurtigt kontakte en læge ved feber og sygdomsfølelse, uforklarligt vægttab, kendt kræftsygdom, tiltagende smerter i hvile eller rygsmerter efter et fald eller en anden skade.
For den enkelte bornholmer er konklusionen derfor enkel: En ældre ryg skal ikke automatisk behandles som en skrøbelig og skadet ryg.
Ved almindelige lændesmerter er en grundig vurdering, god information og en gradvis tilbagevenden til bevægelse ofte et bedre udgangspunkt end langvarigt hvile, medicin, scanninger eller endnu et indgreb.
Philip Brunke Fagralid er autoriseret osteopat, autoriseret fysioterapeut samt diplomtræner. Philip vælger en gang om måneden et tema, der interesserer så mange som muligt, hvad enten det handler om vores ryg, nakke, skuldre eller hovedpine, menstruationssmerter, sportsskader, stress – eller hvad vi ellers går og døjer med i den for manges vedkommende travle hverdag. Han driver klinikken Osteopati Bornholm på Store Torv i Rønne.
