Frankie Sixfinger fyldte Musikhuzets gård med swing og sommerglæde.

MUSIK: For femte gang spillede Frankie Sixfinger op til sommerfest i Musikhuzets hyggelige gård – og endnu en gang blev det en aften fyldt med dans, smil og livsglæde. Koncerten var samtidig første stop på bandets lille bornholmske sommerturné.

Frankie Sixfinger for fuld udblæsning. (Fotos: Erling Nielsen / Musikhuzet)

Af Torben Severinsen

For mange er koncerten med Frankie Sixfinger efterhånden blevet en fast og kær sommertradition. Det er ikke svært at forstå, for Frankie Sixfinger er et sprudlende og dynamisk Blues’n’Boogie-band, som med stor kærlighed blander blues, soul og først og fremmest medrivende boogieklaver.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Ved tangenterne leverede selveste Frankie Sixfinger sin virtuose og livsbekræftende pianoextravaganza, mens bandets ni mand store besætning – inklusive The Brassholes på blæs – satte gang i både dans, skæg og ballade.

Med glimt i øjet kunne de præsentere intet mindre end 500 års samlet livserfaring, omsat til swing, spilleglæde og saftige blå toner. Denne gang stod Fjeder Stavnstrup i front som bandets nye forsanger efter Lars Gertsen. Med energi, nærvær og masser af varme var han med til at føre publikum sikkert gennem den festlige aften.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Fjeder Stavnstrup

 

Frankie Sixfinger har gennem årene skabt sig et solidt navn på de danske bluesscener og samlet en trofast følgerskare, som gerne vender tilbage koncert efter koncert.

Og det er netop dét, bandet kan: sprede glæde, skabe smil og levere tykt swingende pianoboogieblues, som næsten gør det umuligt at sidde stille.

Fotokreditering: Erling Nielsen / Musikhuzet

Omtale: Torben Severinsen

Du vil måske også synes om

Derfor stiller Peter op til energi-valget

ENERGI: Fra i dag og frem til mandag 16. november kan forsyningskunder på Bornholm stemme til valget til energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. På Bornholm skal 18 pladser findes blandt 33 kandidater. Peter Funck fra Gudhjem er en af dem…   Nu er det op til forsyningskunderne på Bornholm at

Læs mere »

Fra opvasker til toppen: Gastronomisk korkprop fylder 50 år

Én af restaurationsbranchens  – og Bornholms – kendte korkpropper og mest generøse gentlemen fylder 50 år.    Sidste år spottede Michael Rønnebæk-Rørth en helt særlig gæstebooking på Silo: Et bord til én – med fødselsdagsflag. Den specielle booking gav Michael lyst til at tilbyde den enlige gæst sit selskab, og

Læs mere »

Forsvandt efter uheld, men…

Politi: Sent lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om et uheld på parkeringspladsen foran SuperBrugsen i Aakirkeby, hvor en parkeret knallert var blevet påkørt af en bil. Føreren af bilen havde ikke givet sig til kende, men det havde et vidne til gengæld. Bilisten, en 78-årig mand fra Aakirkeby, blev

Læs mere »