Vestermarie søger nye beboere men mangler huse til dem

“Vi har en kommunal byggegrund til at opføre mindre huse, nu mangler vi bare en investor”, siger Vestermarie Borgerforening

Brugsen i Vestermarie- byen har også egen “borgmester”, der har travlt med guldsaksen. (Foto: Finn Edvard)

 

Mange yngre familier vil gerne flytte til Bornholm – hvis de ellers kan finde en bolig. Og mange ældre bornholmere vil gerne sælge der huse, hvis de til gengæld kan finde en mindre bolig – men det er svært. Derfor har Vestermarie Borgerforening en opfordring til en eventuel investor:

“I Vestermarie har vi vores folkeskov, nu snart med shelters. Vi har en velbesøgt Brugs, et foreningshus med mange brugere og vores helt egen borgmester. Vi har også en kommunal byggegrund på 10.000 kvadratmeter med lokalplan”, sier næstformand i Vestermarie Borgerforening, Bente Johansen og fortsætter:

“Grunden ligger i byens parcelhuskvarter, lige op ad Folkeskoven med udsigt over markerne og solnedgangen. Vi har i Vestermarie og omegn mange ældre borgere, som gerne vil blive i området. De drømmer bare om et mindre hus. Vi leder derfor efter investorer som kunne tænke sig at bygge i et attraktivt område kun 10 kilometer fra Rønne”, siger næstformanden.

Borgmester Dolleris med guldsaksen

Bente Johansen er en af de mange initiativrige beboere i Vestermarie. Byen har et godt foreningsliv og har ligefrem udnævnt egen “borgmester”, Julia Dolleris, der er forsynet med borgmester kæde samt en rød pose med en guldsaks. Den bruges flittigt til de mange indvielser, der finder sted i byen – faktisk så mange, at der er udnævnt en viceborgmester, Henry Viborg, der kan tage over, når borgmesteren får for meget at gøre.

Humor og masser af liv – det er Vestermarie, og byen er klar til flere beboere, hvis der altå var huse, de kunne bo i.

“Her er herligt at bo”, siger Bente Johansen, der efter at have pensioneret sig selv som lokalpolitiker og dyrlæge i en længere årrække i Aakirkeby nu er gået ind som aktiv i Vestermarie Borgerforening. Og både forening og Bente er meget gerne behjælpelig med yderligere oplysninger om grunden til eventuelle investorer, der naturligvis også kan kontakte kommunen.

 

Du vil måske også synes om

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

KS-pigerne: Tak for opbakningen

FODBOLD: RIK-Vikings hold i Københavnsserien tabte knebent til favoritterne fra Heimdal – men en stærkt heppekor fra Bornholm bakkede pigerne op i Fælledparken Der var opbakning fra rigtig mange bornholmere, der lagde vejen forbi Fælledparken på Østerbro i København, da Viking-RIK’s damer i Københavnsserien skulle møde hjemmeholdet fra Heimdal. Det

Læs mere »

Få hjælp og sparring til foreningsarbejdet

FORENINGER: Bornholms Regionskommune inviterer igen til åbent foreningsværksted – et uformelt drop-in arrangement, hvor frivillige og foreninger kan få hjælp og sparring.    Foreningslivet på Bornholm bygger på en stor indsats fra frivillige. Derfor holder Bornholms Regionskommune igen et åbent foreningsværksted, hvor foreninger kan få direkte adgang til sparring om

Læs mere »