Verdens første Kombucha-gin produceres i Nexø         

Forleden kunne Malene Rossil byde velkommen til åbningsreception i nye og større lokaler på Møbelfabrikken i Nexø. Ved samme anledning blev et nyt produkt lanceret – og flere er på vej.

Malene (tv) i gang med at fortælle om sin gin.

 

Af Pernille Lindblom

Den driftige Kombucha-producent Malene Fossil har de seneste fire år udviklet mere end syv forskellige smagsvarianter af den fermenterede havtorn-te, der udgør grundstammen i læskedrikken Kombucha. Nu er der føjet en særlig gin til produktporteføljen hos Kombucha Bornholm.

Indtil i fredags, havde Malene Rossil kun et begrænset antal kvadratmeter køkkenareal at boltre sig på, men det er fortid nu. Iværksætterhuset ”Møbelfabrikken” i Nexø og ikke mindst direktør Carsten Aalling, har bakket op om Malenes udviklingspotentiale ved at bygge et nyt produktionskøkken til hende.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Malene Rossil – fra sygeplejerske til ginproducent.

 

”Møbelfabrikken er det sted, jeg har valgt at søsøtte mine ideer og udfolde virksomhedsplanen for Kombucha Bornholm”, fortæller Malene Rossil om sin virksomhed, der udsprang af firmaet Nordic Fermentation som hun grundlagde i 2017.

”Her har jeg fået den støtte og faglige sparring fra andre iværksættere, ansatte og ikke mindst direktør Carsten Aalling, som er så vigtig i opstartsårene”, siger hun om miljøet på den gamle Møbelfabrik i Nexø.

Sej, passioneret og dygtig

Det er da også flotte ord direktør Carsten Aalling bruger, når han taler om Malene Rossil, der er uddannet biomediciner og sygeplejerske og siden barnsben har været optaget af at udvikle madvarer der gavner kroppen, udover at mætte

Faktisk er han stolt han er over at kunne bakke op om Malene og hendes fortsatte produktudvikling.

”Hun er da bare så sej og dygtig,” siger han, da Ø-tv besøgte Møbelfabrikken for at filme tilblivelsen af det nye produktionskøkken.

Sælges i 7-Eleven

Det var en dag, hvor Malene var ovre for at underskrive en aftale om at sælge Kombucha til den landsdækkende kæde af 7-Eleven butikker. I hendes fravær påtog direktøren sig hellere end gerne en rundvisning, der også bød på smagsprøver af de nye Mæsk.kiks som består af bærpulp fra Kombuchaproduktionen, tilsat en dygtig bornholmsk bagers mel -og ekspertise.

”Aftalen, som Malene har indgået med nærbutik kæden 7-Eleven, indebærer en fordobling i salget og dermed behovet for et større produktions -og lagerområde. Det vil vi gerne understøtte her på stedet.”

Verdens første Kombucha-gin

Efter samarbejde med Henrik Nerst fra Wild Distillery, har Malene nu kunne lancere en gin som hun kalder Kombucha Gin Original. ”Det er den første gin i verden, der er destilleret på fermenteret bær -og urtemæsk fra Kombucha-produktion” fortæller hun og tilføjer: ”Og så er den ovenikøbet 100 pct.  økologisk”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Selvom den driftige kvinde kun lige har nået at præsentere sin gin for bornholmerne, er der allerede interesse for produktet i øvrige dele af Danmark.

”Det er en stor glæde for mig, at andre er lige så begejstrede for ginen som jeg”, smiler hun og afsløre endnu en nyhed:

”Jeg vil gerne nedbryde de fastsatte drikkevarekategorier, og komme med en kombuchapandant til de alkoholfri drikke. Derfor har jeg udviklet Booch Beer af hamp, honning og humle”.

Fortæller hun om den alkoholfri øl, der kommer i handlen som som Art Collection, hvor dygtige kunstnere får lov at fortolke det mikroliv, vi har indeni os, på etiketterne.

Dekoreret af kunstner

Ved  åbningsreceptionen, blev Booch Beerén fremvist for Bornholmnyt.dk uden etiket, men omkring juni er den klar til salg med illustration af kunstneren Anne Sofie Meldgaard, der har fået æren af at pryde Art Collection Nr One.

Både gin, kombuchavarianter og Mæsk-kiks, kan købes hos butikken Holmer i Nexø eller via Bornholm Kombuchas website.

Se eller gense, interview med Malene Rossil og Carsten Aalling på Youtube Ø-tv Bornholm, Mad med Mere, Møbelfabrikken i Nexø.

Seneste artikler

Fik du læst?