Nogen af jer, som kender mig, ved, at jeg i lang tid nu har gået med krykker, og at jeg træner meget for at komme mig efter en hofteoperation.
I øjeblikket træner jeg trappegang.
Det er utrolig så nemt, det er at gå ned ad trappen, men at gå op – uden at støtte mig til gelænderet – er virkelig svært for mig. Endnu er det nærmest umuligt.
Bare rolig det skal nok blive bedre.
I al min trappegang kom jeg til at tænke på den trappe eller stige, som Jakob i Det Gamle Testamente drømte om.
Jakob havde snydt sin far og sin bror på det groveste, og hans bekymrede mor fik ham sendt på flugt.
Hans bror Esau havde planer om at dræbe sin bror, og Rebekka – hans mor – kunne ikke bære at miste begge sine sønner.
Jakob var således nødsaget at flygte fra sit barndomshjem.
Så afsted kom han i en fart.
Jeg tænker, at Jakob var fyldt af vrede over sin egen opførsel, for han var virkelig skyldig i det bedrag, han havde sat i scene overfor sin far og sin bror.
(Læs selv den meget levende beretning i 1. Mosebog kap. 28)
Det blev mørkt, og Jakob fandt en sten og med den som hovedpude, faldt han i søvn, og han drømte.
En stige eller en trappestige gik fra Jord til Himmel, og Guds engle gik op og ned ad stigen.
Pludselig viste Gud Herren sig for den svigefulde Jakob i drømmen, og trods sin forfærdelige opførsel fik Jakob det mest fantastiske løfte.
Gud sagde: ”Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Dine efterkommere skal blive som jordens støv; og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig.”
Sikke et løfte til et menneske, som i den grad havde løjet og snydt sin far og sin bror. Her ser vi i den grad Guds nådige og kærlige karakter.
Sådan ville vi vist ikke have opført os overfor en, der i den grad havde svigtet og bedraget os.
Vi ville også næsten have forventet, at den retfærdige Gud havde udtalt sin straf og sin vrede over et Guds barn, som i den grad havde svigtet, men Jakob blev mødt med kærlige og løfterige ord.
Guds engle forberedte Guds komme til Jakob. De gik op og ned ad stigen fra Himlen til jord og tilbage igen.
Og pludselig kom Gud ned til den sovende og fortvivlede Jakob, som var på flugt fra sin brors hævn.
Da Jakob var allermest nede, kom Gud Herren selv og gav ham sine løfter om en fremtid for ham, men også for hans efterkommere og såmænd også for alle os, som læser dette, for vi er med i løftet, Gud gav.
Sådan er Gud. Han er ligeledes nådig og god mod os, som også på så mange måder svigter ham og vores medmennesker.
Vi bliver mødt med Guds kærlighed og det ganske ufortjent, og vi kan tage løfterne til os, for de er også givet til os.
Gud kom ned til os, som er syndere, og det er et helt andet Guds billede, end de andre religioner har til os.
Det var let for Jakob at udtænke ondt imod sine nærmeste. Den stige steg han ned ad uden besvær.
Vi går også ofte ned ad den stige, og vi bliver ofte fortvivlede over, hvad vi fik sagt eller gjort – eller ikke gjort.
Andre livssyn og andre religioner har allermest en lære om, at vi skal kravle op ad stigen til Gud.
Gøre gode gerninger, så vi kan fortjene den frelse og det evige liv, som vi så gerne ønsker at få del i.
Paulus skriver, at det ikke er gode gerninger, som frelser os, ”så ingen kan rose sig!”
Livet er ikke en konkurrence, hvor vi skal teste, hvem der klarer bedst at leve et fromt og fejlfrit liv.
Jeg har med mit nutidige handikap svært ved at gå op ad trapper.
I overført forstand har jeg også svært ved at komme op til en højere bevidsthed, hvor jeg i den grad ville kunne nyde en lykketilstand. Ja, den stige er umulig at bestige.
”Af nåde er vi frelst ved tro. Guds er gaven!” står der i Efeserbrevet.
”Gode, fromme gerninger gør aldrig nogensinde en mand god og from, men en god, from mand gør gode, fromme gerninger”, skriver Martin Luther i sit skrift: ”Om et kristenmenneskets frihed.” udgivet i 1520.
Har vi fået så stor en gave, at Gud i Jesus Kristus kom ned ad den Himmelske stige til os, så ønsker vi af hjertet, at Guds Ånd – Helligånden – skal og må inspirere os til gode gerninger, så Guds kærligheds rige må vokse og gro her på denne jord.
Det har vi alle så meget brug for. Og derfor beder vi:
Kære Gud og Himmelske Far.
Vi beder dig sende din Helligånd ind i vores hjerter.
Kom og tag bolig i os, så vi kan mærke dit levende nærvær i vores hverdag.
Hellige Ånd, giv os visdom, når vi er i tvivl, og skænk os trøst, når vi er modløse.
Forvandl vores tanker og sind, så vi kan se vores medmennesker med dine øjne, fyldt med kærlighed og nåde.
Hjælp os med at bære dine frugter: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed og selvbeherskelse.
Giv os frimodighed til at dele dit ord, og styrk vores tro, så vi kan leve i overensstemmelse med din vilje.
Gør vores hjerter til et sted, hvor du kan virke frit, og lad dit lys skinne igennem os til glæde for verden omkring os.
Det ber vi om i Jesu Kristi navn. Amen!
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
