Hele Bornholm var lørdag morgen uden strøm.

Opdateret kl. 08:30
Elforbrugerne på Bornholm mistede strømmen kl. 06:17
TREFOR Elnet Øst oplyser, at årsagen til afbrydelsen skyldtes, at søkablet, der forsyner Bornholm via Sverige, er blevet beskadiget.
Omfanget kendes dog ikke.
Der arbejdes på at genoprette elforsyningen, normal forsyning forventes tilbage omkring kl. 13:00 lørdag
Nogle forbrugere har fået reetableret strømmen, hvilket bekræftes af Bornholmnyt´s læsere på Facebook
09:20:
Dieselgeneratorer er i gang og man arbejder nu på at komme i ødrift, hvilket betyder at der produceres strøm på Bornholm.
Bornholms Energi og Forsynings kommunikationschef, Klaus Vesløv, fortæller at man har startet dieselgeneratorerne op oplyser Tv2/Bornholm
– Vi er på forespørgsel fra Trefor Elnet Øst blevet bedt om at starte ‘dieselerne’ op – og de kører nu. Så stille og roligt kommer Bornholm ombord.
– Vi er i fuld gang med at få øen på – det kommer til at tage et par timer, forventer vi, før alle har strøm igen.
Bornholms Energi og Forsyning har ligeledes fået at vide, at fejlen ligger i søkablet, oplyser Klaus Vesløv til TV2/Bornholm
Søkablet er placeret på havbunden mellem Hasle og Borreby i Sverige.
Det forbinder Bornholms elsystem med Sveriges elnet og resten af det nordiske elsystem.
Kilder: Tv2/Bornholm – Bornholms Tidende – Bornholm,nu










