Sommersang for alle

På torsdag 8. juli inviterer Gudhjem Kirke og Østerlars Kirke til sommeraftensang, hvor alle kan få mulighed for at synge med på de dejlige sommer- og aftensange.

Gudhjem Kirke

 

Af Lene Dam Jørgensen

Det er sommer, og Gudhjem Kirke og Østerlars Kirke inviterer alle til at være med til at synge sommeren ind på torsdag den 8. juli kl. 19.30 i Gudhjem Kirke. Der vil blive sunget sommer- og aftensange fra højskolesangbogen.

Musikalsk ledsagelse og læsning

Organist Thorbjørn Jensen, der er organist ved begge kirker, spiller til og Jalene Heiberg, der er aftenens gæstekirkesangerinde, synger.

Undervejs vil sognepræst Tina Ravnsbjerg Damholt fra Gudhjem Kirke læse højt.

Begrænsede pladser

På grund af coronarestriktionerne er der begrænsede pladser. Det vil være adgang efter først til mølle- princippet.

Fik du læst?