Som et fransk landkøkken – på Bornholm

Det er Karina Nybo, der regerer i køkkenet i ”Det gamle Posthus” i Allinge – og hun vælger sine råvarer som en krokone i Frankrig. Og priserne – de er til at forstå…

Det er jysk beskedenhed, der præger køkkenchef og indehaver Karina Nybo fra restaurant ”Det gamle Posthus” – en fiskelines afstand fra havnen i Allinge.

Det er ikke for ingenting, at Karina er jyde, og hun understreger fra starten, at ”vi driver ikke et gourmetsted her…”

”Vi” er Karina og gemalen John Nybo, og de har været værtspar på det gamle posthus siden 2006.

Vi er til gengæld ikke enige i dét med gourmetrestauranten.

”Vi” er denne signatur samt de mange gæster, der har spist og drukket i det gamle posthus, mens Karina har tryllet ved gryderne – og John har hygget om gæsterne.

”Hvor er John”, og ”John, gider du lige…”

Der er noget at gøre for John hele tiden i den travle restaurant og travlt, det har der sandelig været i år, hvor parret endda på restaurantens hjemmeside så mindeligt har bedt gæsterne om at bestille bord inden ankomsten.

For de hader at afvise nogen, der kommer for at spise hos dem.

Gæstfrit værtspar

For nok er det gamle posthus en restauration og en forretning, men Karina og John er også af hjertet gæstfri mennesker. Så meget, at de ikke rigtigt ved, om de skal holde en ekstra fridag efter efterårsferien.

”Det gamle Posthus” er jo åbent hele året – undtagen mandag. Men efter efterårsferien plejer Karina og John også at holde lukket tirsdag, men det er ikke sikkert, at den ekstra fridag bliver til noget i år:

”Jamen, hvis der bliver ved med at komme besøgende til øen, så skal de ikke gå forgæves”, siger Karina.

Ellers slås dørene til det gamle posthus op kl. 17.30. Og så er der aftensmad. Og Karina og John vil ikke selv tage hele æren herfor:

”Vi har et stærkt og loyalt team i køkken og restaurant, som virkelig har knoklet, og vi er dybt taknemmelige for, at de er med på holdet”, siger Karina.

Det kan godt være, at Karina ikke kaldet posthuset for et gourmetsted, men vi kan garantere for, at det er det mange andre, der vil.

John ryger selv laksen – og en mere lækker forret skal man lede længe efter, varmrøget laks – den næsten smelter på tungen, men John har også øvelsen…

Og så er der kødet…

Den franske krokone

Kødet er et kapitel for sig. Bøfferne tilberedes af det fine kød fra Kildegården ved Mariager Fjord. Og det er her, at den franske krokone kommer ind i billedet.

For Karina vælger selv med største omhu sine leverandører.

”Erik og Gitte fra Kildegården står personligt inde for enhver levering, og så kan man bare regne med, at kvaliteten er i top”, siger Karina, der typisk er på fornavn med sine leverandører.

”De kan ikke klare efterspørgslen selv, så de har håndplukket nogle gårde omkring Mariager, der også leverer. Men jeg synes ikke, man får mere velsmagende kød”, siger Karina, og så taler vi ikke mere om det.

Gourmet eller ej – det er ærlig mad, der er på tallerkenerne i det gamle posthus, og fyldt med så mange lokale råvarer som muligt. Alt godt fra Bornholm, der kan bruges, ender i køkkenet i det gamle posthus.

Og det er ikke sjældent, at Karina bliver ringet op fra en grønthandler, der lige er faldet over et godt parti: ”Var det noget for dig, Karina?”

Friske grøntsager

Og så bliver der handlet – og samme aften er de friske grøntager serveret for gæsterne.

”Jeg ved ikke altid, hvad der er på menuen. Det kommer an på, hvad der er frisk på torvet”, siger Karina.

Så også på den måde kan hun og posthuset minde om en krokone i Frankrig.

Det er ikke den ringeste anbefaling – for nu at blive i det jyske.

Og så skal vi da lige minde bornholmerne om, at der hver dag er dagens menu, som består af to retter – rigeligt til at mætte selv de mest sultne – og det til en pris, der er til at forstå.

Karina og John mener, at det skal være muligt for almindelige mennesker med en almiondelig indkomst at springe køkkentjansen over – og gå på restaurant ”Det gamle Posthus” og spise to retters god aftensmad – uden at blive ruineret.

For vist kommer mange turister til posthuset – anbefalet fra mund til mund og den gode historie om selve posthuset. Men turisterne er kun fløden, siger Karina.

Her spiser bornholmerne

For bornholmerne har også fundet frem til dette rare sted, hvor den gode mad skylles ned i selskab med et godt glas vin. Der er skønne vine at vælge mellem, men måske foretrækker man et skummende glas af den gode, bornholmske øl?

Vi har allerede fortalt om husets fremragende, varmrøgede laks og det gode oksekød, eventuelt serveret som den meget populære hvidløgsbøf med alt det gode tilbehør.

Men der er naturligvis mange andre fristelser på menukortet som de håndpillede rejser med frisk ost, karse og radiser.Dagens friske fiskeret og til vegetarerne: Posthusets hjemmelavede vegetarbøf. Den smager så godt, at den giver oksekødet skarp konkurrence…

Kan man spise mere, så er det ikke svært at falde for fristelsen til at vælge fra dessertkortet: En af de største favoritter er den italienskinspirerede Affogato-vanilieparfait med saltkaramel, overhældt med espresso.

Moster tabte væddemålet

Nu sætter vi os tilrette omkring bordet og er mætte og tilfredse.

Vi fordøjer Karinas gode mad, evt. over en kop kaffe. Roser maden.

Det ville Karinas moster i tidligere tider have forsvoret.

For Karina kunne ikke koge et æg, da hun som ung pige fjantede omkring med de andre unge på egnen.

Men da hun kom hjem til Kolding og meddelte, at hun ville søge stillingen som kokkeelev på en lokal restaurant, så skraldgrinede mosteren og sagde, at de kunne vædde en god middag: Det job ville hun aldrig få.

Et par dage efter spiste de to middag.

Og moster betalte…

Den gamle gård

Vi spiser i et hus, hvor der oprindelig helt tilbage i 1761 blev bygget en tolænget gård.

Og det var bondegård frem til år 1900, hvor enkefru Kristine Rønne rev gården ned og opførte den nuværende bygning. Få år senere rykkede Postvæsenet ind og blev der i over 90 år, inden sparekniven ramte det danske postvæsen. I en kortere årrække var der herefter bolsjekogeri i huset, inden Karina og John kom til i 2006 og skabte deres spisested, som altså ikke er en gourmetrestaurant, for det må vi ikke kalde ”Det gamle Posthus” for Karina.

Men hvad skal man så kalde et sted med de råvarer og den køkkenchef?

Vi tror, ”Det gamle Posthus” er nok…