 (1).gif)
ENERGI: I maj 2024 lancerede regeringen en ambitiøs solcellestrategi om at tidoble kapaciteten af solceller til ca. 20 GW inden 2030. Nu er det gået et år – og set i forhold til befolkningstal er Bornholms Regionskommune nr. 32 af alle kommuner
Et centralt emne for politikerne i Folketinget har i løbet af 2020’erne været vedvarende energi, og særligt energi fra solceller, da det er den billigste form for energi på nuværende tidspunkt. Derfor lancerede regeringen en solcellestrategi i maj 2024, hvor det blev fastslået, at kapaciteten af solceller skulle tidobles fra ca. 2 GW til 20 GW.
“Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet”, forklarer David Sätterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark og Sverige, der bl.a. har hjulpet 7.500 danske husstande med at få opført solceller.
Via aktindsigt hos Energistyrelsen har David Sätterman og 1KOMMA5° fået oplyst den aktuelle status på den danske solcellekapacitet. Og det er på baggrund af disse tal, at Danmark nu står til at misse målet.
Baseret på mængden af indbyggere er Bornholms Regionskommune, med 30.079 kW solcellekapacitet, nr. 32 i landet – og dermed med i den “bedste” trediedel.
Vi er kun en femtedel i mål
Overordnet set viser tallene, at vi har en solcellekapacitet på ca. 4.346.621 kW – eller ca. 4,3 GW. Det svarer til knap 22 pct. af målet på 20 GW.
For at nå målet mangler Danmark altså at udvide kapaciteten med 15,7 GW. Hvis man dækkede en fodboldbane med solceller, ville det svare til ca. 44.900 foldboldbaners solcellepark.
Svenskerne er fremme
“Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt kan udgøre 8.600 kr. i skattefradrag — hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores nabo”, siger David Sätterman.
“I Sverige kan man f.eks. spare op til 50.000 SEK om året ved køb af et solcelleanlæg med batteri, der netop gør det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grøn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmark”, tilføjer han.
Store forskelle
Der er store forskelle på mængden af solceller, der er opsat i hver kommune. Det skyldes forskelle i lokalplaner og andre kommunale regler. Her findes der nemlig en betydelig mængde barrierer, som hindrer opsætningen af solceller.
“Derfor er det også interessant at kigge på, hvor langt hver enkelt kommune egentlig er nået med deres andel af det overordnede nationale mål. Vi har nemlig tidligere set, at der er store kommunale forskelle i udbredelsen af solceller som følge af lokalplaner og andre barrierer”, siger David Sätterman.
Aabenraa, Læsø og Lemvig er længst fremme, mens Viborg og Vordingborg er i bund.
Vælgere støtter A-kraft
Ifølge 1KOMMA5° Danmark går udviklingen for langsomt, hvis vi skal ramme solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen.
I den anden ende af klimakampen ser man udbredelsen og populariseringen af atomkraft. Mange danske vælgere støtter idéen om atomkraft, viser de seneste meningsmålinger fra f.eks Megafon.
