Socialdemokraterne inviterer på bytur

LOKALPOLITIK: På lørdag 28. juni kl. 11 inviterer Socialdemokratiets i Rønne-Hasle til en hyggelig familierundtur gennem Rønnes gader og havn.

Turen i Rønne med socialdemokraterne på lørdag 28. juni kl. 11 byder på quizzer, små oplevelser og lokalhistoriske perler – beregnet  til en aktiv formiddag for børnefamilier og nysgerrige sjæle i alle aldre.

Velkomsten finder sted på Store Torv, hvor Socialdemokratiets spidskandidat Anne Thomas byder velkommen fra friluftsscenen. Her udleveres opdagelseskort og små overraskelser til børnene – og så går turen ellers gennem byen i eget tempo.

Leg i haven
Undervejs lægger vi vejen forbi blandt andet Erichsens Gård, Hjorths Fabrik, Amtmandsgården og Sct. Nicolai Kirke. Der bliver leg i haven, smedearbejde i essen, løb om kirken og små spørgsmål at knække for både store og små. Hele ruten er omkring 2,3 km lang og tager ca. halvanden time.

Turen afsluttes ved Socialdemokratiets kampagnevogn på Nørrekås Lystbådehavn, hvor der er is og vindmøller til børnene, kaffe og pauseplads til de voksne – og præmier til heldige deltagere, bl.a. sponsoreret af Metal Bornholm.

Liv i bymidten
“Vi vil have liv i bymidterne – og det begynder med, at vi bruger dem. Derfor glæder vi os til at møde børnefamilierne og dele en formiddag, hvor vi kombinerer leg, lokalhistorie og fællesskab. Det er sådan, vi styrker både byen og sammenhængskraften,” siger Anne Thomas.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Alle er velkomne – man kan være med hele vejen eller hoppe på undervejs. Bare mød op på Store Torv kl. 11 og få kort, quiz og børnebolsjer.

.

Du vil måske også synes om

DEBAT: Når værdighed bare bliver til nogle tal…

DEBAT: Det kommunale sparekatalog for 2027–2030 er dyster læsning. Lev Bornholm ser på de mange hårde spareforslag med den dybeste bekymring. Når der skal findes reduktioner på det specialiserede socialområde, har regnearkenes kolde logik fået lov til at overskygge de dybe, menneskelige konsekvenser, skriver Lev Bornholms bestyrelse i dette debatindlæg.

Læs mere »

Kan man spare på bornholmernes mentale velfærd?

DEBAT: Har Bornholm råd til at spare på sine biblioteker, spørger fire ansatte i dette debatindlæg.   Bornholmerne er videbegærlige. Bornholmerne elsker at læse. Bornholmerne er blandt landets flittigste brugere af folkebibliotekerne. I de syv største byer ligger biblioteket i cykel- og rollatorafstand for mange borgere. Hvilket på landsplan er

Læs mere »