“Der er to veje. Enten vælger man fællesskab og solidaritet, eller også vælger man grådighed og egoisme…”
Jeg trak vejret lettet forleden morgen, da jeg læste disse linjer – et citat fra DBU-formand Jesper Møller.
Omsider havde unionen indset det helt forkerte i at deltage i et fodbold-VM i Qatar, hvor spillerne i næsten bogstaveligste forstand spiller ovenpå ligene af underbetalte gæstearbejdere, mange tusinde.
Jeg kunne heller ikke forstå, at DBU ville sende spillere afsted til et så skrupelløs forestilling, der jo, åbenlyst for enhver, er et gigantisk fremstød for et regime, som de færreste af os har lyst til at være medborgere i.
Arrangementet fejer en gang for alle det håbløst naive mantra om, at man ikke skal blande sport og politik, af banen.
Udsagnet anvendes oftest af fuldstændigt tonedøve mennesker, der må have levet i en glasklokke hele livet. For det første groteske misbrug af sport blev udført af det modbydelige nazistiske regime i Tyskland i 1936, hvor sportsfolkene, herunder ikke mindst danskerne, hyggede sig i OL-byen, mens jøder, homoseksuelle og andre minioriteter vidste, at der kort efter ville blive indledt endnu en klapjagt på dem, der ville resultere i den visse død.
Senere har en lang række diktatoriske styrer udnyttet sporten, lige fra brasilianske gangster-politikere til diktatorer i Europa, herunder ikke mindst spanske Franco, det solede sig i Real Madrids mangeårige dominans i europæisk fodbold.
Eksemplerne på, at sport og politik ustandseligt blandes sammen er alenlang, så drop våset og se realiteterne i øjnene: Politik og sport bliver ustandseligt blandet sammen…
Ved at deltage i dette fodbold-VM blåstempler Danmark det diktatoriske styre i ørken-staten med den fortidige og feudale indstilling overfor fattige gæstearbejdere, der med livet som indsats prøver lykken i dette land for at forsørge familien. Og ender med at blive sendt hjem i en kiste.
Det har kostet alt, alt for mange liv til, at vi med samvittigheden i behold kan deltage i dette VM. Og lynsnart kommer der folk rendende og siger: Hvad så med de virksomheder, der eksporterer til Qatar? Skal de så også bremses?
Ja helst, men se i øjnene, at det er fodbold, der har hele verdens interesse – og ikke en eller anden jysk virksomheds eksport af nogle maskindele. Afbud til fodbold-VM virker. Og glem så vrøvlet om kritisk dialog. Når Jesper Møller og resten af DBU-toppen tager for sig af retterne i VIP-områderne i Qatar, så bliver den eneste kritiske røst, hvis øllet er for varmt.
For vi kan jo desværre heller ikke regne med spillernes protest: Den kommer kun i en lidt latterlig og forkølet udgave, hvor man dog savner en fodboldspiller, bare en, der tør sine sin mening. Men de er jo bange for at skræmme sponsorerne, og dermed pengene, væk.
Så derfor blev jeg glad for Jesper Møllers udtalelse. Indtil jeg opdagede, at det slet ikke handlede om VM i Qatar. Det handlede om et ny lige, der ville fjerne UEFA og Jesper Møllers indflydelse på europæisk fodbold. Så kunne det nok være, der blev talt om grådighed og egoisme. Men ikke et ord om Qatar…
Så foretrækker jeg at tage ud og se en seriekamp her i weekenden. Uden grådighed og egoisme.
God weekend.
