Samtalesalon om ensomhed

ENSOMHED: Frivillig forum Bornholm ønsker at sætte fokus på, hvordan det bornholmske foreningsliv kan være med til at forebygge ensomhed blandt bornholmerne

Kan foreningerne gøre mere for at hjælpe ensomme bornholmere?

 

Frivillig forum Bornholm og Bornholms Regionskommune inviterer nu til samtalesalon. Alle foreninger inviteres ind til et oplæg om ensomhed ved kommunens brobyggerfunktion og efterfølgende en samtalesalon. Omdrejningspunktet for samtalesalonen vil være, hvordan foreningerne med de kompetencer og muligheder de har, kan medvirke til at styrke de sociale netværk og nedbringe ensomhed lokalt her på Bornholm.

Samtaler er roden til alt godt
Når vi snakker med nogen, der ikke ligner os selv, får vi nye perspektiver på vores ideer samt et indblik i andre livsformer. Og netop dét er konceptet for samtalesalonen.

For at alle har et fælles udgangspunkt, vil deltagerne få et oplæg om aftenens tema, ensomhed. Oplægget skal gerne sætte nogle tanker i gang om emnet, som efterfølgende kan føres med ind i selve samtalesalonen. Undervejs præsenteres deltagerne desuden for to slags menuer; en tre-retters-menu, som forkæler smagsløgene og en samtalemenu, som sørger for nærværende og inspirerende samtaler. Tilsammen er menuerne med til at skabe en hjemlig og hyggelig ramme for både samtaler og deltagere.

Spise sammen
”Vi har tidligere haft gode erfaringer med at invitere til samtalesalon. Det der med at spise sammen giver næsten altid et godt udgangspunkt for en god samtale. Og så er bekæmpelse af ensomhed et prioriteret område for Frivillig forum Bornholm og vi vil gøre, hvad vi kan, for at ensomheden blandt bornholmerne nedbringes.” siger Steffen Gerdes, formand for frivillig forum Bornholm.

Nye ideer
Arrangørerne håber, at samtalesalonen kan være med til at genere nye ideer til, hvordan foreningslivet kan arbejde med bekæmpelse af ensomhed.

”De fleste mennesker kender til følelsen af at være ensom, eller til at føle sig uden for fællesskabet, men for de fleste er det også en forbigående følelse, som kan være udløst af en bestemt situation. Den form for ensomhed er et vilkår og en del af dét at være menneske. Det vi gerne vil bekæmpe, er den vedvarende følelse af ensomhed, hvor ensomheden bliver en følgesvend gennem livet.” Siger Betina Juhl Tychsen, frivillighedskonsulent i Bornholms Regions kommune.

Samtalesalonen finder sted mandag 26. februar på Snorrebakken 66 i Rønne. For yderligere information kan Betina Juhl Tychsen kontaktes på 52765082 eller betina.juhl.tychsen@brk.dk

Du vil måske også synes om

Køkkenets gadedreng fejrer 50 års jubilæum

 JUBILÆUM: Onsdag 1. juli er det 50 år siden, at Frank Truberg første gang lavede mad i et køkken. Senere er det blevet til en forrygende karriere med potter og pander og et spændende liv fyldt med mad, mennesker  og meninger.   Onsdag 1. juli er noget af en milepæl

Læs mere »

Tre bornholmere fejrer tilsammen 125 års jubilæum

MENNESKER: Det er ikke hver dag, at en virksomhed kan fejre medarbejdere med tilsammen 125 års anciennitet. Men det kan Bygma Rønne i slutningen af juni og starten af juli, hvor tre af virksomhedens erfarne profiler har jubilæum.   Sælger Kenneth Nielsen kan fejre 45-års jubilæum tirsdag 23. juni, mens

Læs mere »