I morges vågnede jeg op på et hotelværelse et stykke vej fra mit hjem. Godt 8.000 kilometer faktisk, så jeg er ikke på cykel.
Sædvanen tro gik jeg på badeværelset for det daglige brusebad – og så var der ikke noget varmt vand…
Jeg tror, de fleste kender det – og den ærgrelse, der skyller gennem kroppen i stedet for det varme vand.
Øh, hvad nu? Skal man springe ud i det – tage den kolde dukkert? Ikke altid man er klar til det, men hvad så?
Det har gennem livet været mig forundt at bo på rigtig mange hoteller. Og over hele verden. Og det har været et livslangt studium for mig at finde ud af de vandhaner, der er på de forskellige badeværelser. Der er mindst 100 forskellige systemer, hvis det kan gøre det – og det har givet mig adskillige hovedbrud undervejs. Engang trykkede jeg på en knap ved siden af bruseren, i håb om at få varmt vand. Det viste sig at være et nødkald, der vækkede hele hotellet og afstedkom et uventet besøg af tre hotelansatte, hvoraf en var samaritter-uddannet. “Er her sket noget…?”
Ærlig snak: Jeg er B-menneske, og tidlige morgenmøder har tvunget mig til at udnytte hvert sekund om morgenen.
“Nej, jeg har ikke lige fem minutter!” Mit standardsvar til uventede telefonopkald, og det er ærlig snak. Hvert sekund bliver udnyttet: Brusebad, tandbørstning, hårvask, barbering, solcreme (hvis jeg er så heldig at være på en destination, hvor der er behov for det,) en hurtig bid af en banan, en slurk kaffe – og de daglige piller, som alderen har gjort til en nødvendighed. Derefter en lynhurtig påklædning, ordne tasken, huske computer, notesblok, adapter og telefon. Bang! I med døren og afsted.
Halvvejs nede ad trapperne – tilbage igen! Har glemt brillerne…
Men så fremmøde til tiden. “Godmorgen allesammen, er I klar?” Det virker som om jeg har været oppe siden kl. fem. Det har jeg så ikke – højest i 20 minutter…
Og med sådan et program er der jo ikke tid til bøvl med vandhanerne. Jeg har derfor lært mig at studere vandhanerne i brusebadet aftenen forinden!
For det er ikke altid lige nemt. For selvfølgelig er der varmt vand..hvis man kan finde ud af hanerne. Nogle gange skal de drejes rundt som hjemme. Andre gange er der en stang, der skal hives i. I andre tilfælde en indviklet varmtvandsbeholder, der skal tændes for. Nogle gange er jeg så ivrig for at tænde for den, at jeg kommer til at slukke den.
Og så har vi balladen igen.
Hvor var det dejligt, dengang der kun var to haner. En rød og blå.
“Et er moderne teknologi at forstå…
noget andet er varmt vand at få…”
God weekend…
