S: Offentlige toiletter kan og skal ikke nedlægges

TOILETTER: Offentlige toiletter kan og skal ikke nedlægges, men organiseres på en anden måde, siger socialdemokraterne.

Der skal fortsat være offentlige toiletter på Bornholm, mener socialdemokraterne

I det kommunale sparekatalog for kommunens budget 2025 er det foreslået, at de offentlige toiletter skal nedlægges. Det er Socialdemokratiet ikke enig i.

“Vi kan som turist-ø for hundredtusindvis af turister ikke undlade, at de har adgang til offentlige toiletter, og det samme gælder bornholmerne, når de er rundt på øen. Uden toiletter, som offentligheden har adgang til, vil vi opleve, at besørgelse bare sker andre steder, vi ikke ønsker det. Eller det bliver restauranter o. lign., som så vil blive belastet heraf,” lyder det fra partiets ordfører Claus Larsen-Jensen, der fortsætter:

“Derfor foreslår vi, at der udarbejdes en businesscase om etablering af en ny ordning for de offentlige toiletter, hvor man betaler for at ordningen dækker omkostninger med både investeringer samt vedligeholdelse. Ganske som det sker mange andre steder i Europa, hvor det er helt normalt at betaler en halv eller hel Euro for et toiletbesøg.

Betalingsordning
Socialdemokratiet foreslår, at alle toiletter får en sådan betalingsordning. Gebyret kan sættes til fem kroner kr. for et toiletbesøg. Betaling skal kunne ske ved brug af Mobile Pay eller kreditkort.

Vi har sådan set intet imod, at man også kunne bruge kontanter, både kroner og Euro,  men det påfører ordningen en fordyrelse af driften, og samtidig en risiko for indbrud. En ren teknologisk betalingsløsning vil være let at administrere,” siger Claus Larsen-Jensen.

“Socialdemokratiet finder det ikke urimeligt, at brugerne er med til at betale for vedligeholdelse og drift af de offentlige toiletter. Ordningen kan ske i kommunens regi, men vi er også åbne for, at det kan håndteres som en privat eller offentlig og privat løsning,” mener socialdemokraterne.

Du vil måske også synes om

Debat: Intet er gratis – men noget koster ikke penge…

DEBAT: Beslutningen er truffet. Fem biblioteker skal lukke. Vi kan være uenige om prioriteringen og beklage det, der går tabt, men nu skal vi også se fremad. For behovet for lokale mødesteder forsvinder ikke, fordi politikerne har fjernet dem fra budgettet, skriver formanden for de konservative på Bornholm, Peter Svarre Fridolf

Læs mere »

Bibliotekerne: Mener I det med borgerinddragelse?

DEBAT: Nu skal I vise, om I mener det med borgerinddragelse, skriver Torben Kofod Ager, Det Konservative Folkeparti, i dette debatindlæg om bibliotekerne.   Det var positivt at høre formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget tilkendegive, at udvalget er klar til at tage fat på arbejdet med de lokale bibliotekstilbud. Det

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »