S: Ønsker stærkere beredskab på Bornholm

KV’25: : Socialdemokraterne på Bornholm sender åbent brev til forsvarsministeren: Bornholm er sårbar og skal have stærkere beredskab.

Socialdemokraterne på Bornholm  vil have et stærkere beredskab i Østersøn. (Arkivfoto)e

 

Bornholm er strategisk vigtig for Danmark – men hvis trafikken til øen afbrydes, står vi sårbare. Det understreger Socialdemokratiets spidskandidat Anne Thomas og regionsrådskandidat Laila Kildesgaard i et åbent brev til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

“Bornholms Hospital er ikke bemandet til større ulykker. Hvis der sker en alvorlig hændelse, skal der hentes mandskab ind udefra – og det kan blive umuligt i en krisesituation. Derfor har vi brug for et ø-beredskab, der er til stede 24/7,” siger Anne Thomas.

En klar plan
De to kandidater efterlyser klarere planer for den “øgede tilstedeværelse” af forsvaret på Bornholm, som forsvarschefen og forsvarsministeren annoncerede i april.

“Vi ved, hvem der står i spidsen, men vi ved stadig ikke, hvor mange ansatte, hvor mange værnepligtige, eller om folk skal pendle eller bo på øen,” siger Laila Kildesgaard.

Ny model
Socialdemokraterne foreslår, at den nyudpegede regimentschef får rollen som leder af den lokale beredskabsstab – en model, forsvarschefen selv har åbnet for.

“Bornholm har brug for en tydelig ledelse på øen, hvis situationen bliver skarp. De nationale institutioner her skal ikke kun ledes indad i egne organisationer, men også udad – mod civilsamfundet og de frivillige kræfter,” siger Anne Thomas.

Røde Kors
De fremhæver samtidig behovet for at inddrage både erhvervsliv og civilsamfundet i øens beredskab.

“Erhvervslivet har allerede meldt sig på banen som en del af ø-beredskabet, og det er enestående. Vi foreslår også, at Røde Kors får en mere formel rolle i beredskabsstaben – de uddanner allerede parathjælpere og støtter hospitalet,” siger Laila Kildesgaard.

Inviterer ministre
Afslutningsvis inviterer de to kandidater ministrene til Bornholm for at drøfte mulighederne for et stærkt ø-beredskab i Østersøen.

“Bornholm er et aktiv for Danmark. Nu skal vi vise, at vi tager øens beredskab alvorligt – både militært, civilt og menneskeligt,” siger Anne Thomas.

Du vil måske også synes om

Debat: Intet er gratis – men noget koster ikke penge…

DEBAT: Beslutningen er truffet. Fem biblioteker skal lukke. Vi kan være uenige om prioriteringen og beklage det, der går tabt, men nu skal vi også se fremad. For behovet for lokale mødesteder forsvinder ikke, fordi politikerne har fjernet dem fra budgettet, skriver formanden for de konservative på Bornholm, Peter Svarre Fridolf

Læs mere »

Bibliotekerne: Mener I det med borgerinddragelse?

DEBAT: Nu skal I vise, om I mener det med borgerinddragelse, skriver Torben Kofod Ager, Det Konservative Folkeparti, i dette debatindlæg om bibliotekerne.   Det var positivt at høre formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget tilkendegive, at udvalget er klar til at tage fat på arbejdet med de lokale bibliotekstilbud. Det

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »