MEDIER: Lørdag 1. august kan Radioavisen fejre 100-års fødselsdag. I dag er Radioavisen stadig Danmarks mest lyttede nyhedsudsendelse med næsten 1,7 millioner daglige lyttere og med en afgørende rolle i Danmarks og DR’s beredskab.

Af Kristian Rask
Landets mest lyttede nyhedsudsendelse har i generationer fulgt danskerne gennem store historiske begivenheder; valg, kriser, krige, fejringer, teknologiske gennembrud og store samfundsforandringer. Lørdag 1. august fylder Radioavisen 100 år.
For mange er Radioavisen en del af dagens rytme – ved morgenbordet, i bilen og på arbejdspladsen. Formatet er enkelt, men opgaven er stor: at give danskerne et faktuelt, let tilgængeligt og relevant overblik over de vigtigste nyheder lige nu – time efter time – døgnet rundt, året rundt.
“Radioavisen har i 100 år været en fast del af danskernes hverdag, som det sted, hvor man får styr på, hvad der sket, og hvad der er vigtigst lige nu. Den rolle er vi stolte af – og den vil fortsat være relevant i en tid, hvor nyhedsfeedet på telefonen aldrig slutter, og hvor verden forandrer sig hurtigere, end vi næsten kan forstå,” siger Jens Conrad-Petersen, chef for Radioavisen.
Mange værter
Det var 1. august 1926, at Statsradiofonien udsendte sin første udgave af Pressens Radioavis efter flere års pionerarbejde med nyhedsoplæsning i radioen fra Politikens Radioavis, Berlingskes Radioavis og Københavns Radioavis.
Siden har utallige værter lagt stemme til nyheder fra Danmark og resten af verden – live, præcist og opdateret. I radioen var det ikke ansigterne, men stemmerne, der blev kendte. Og for mange danskere er bestemte nyhedsstemmer uløseligt forbundet med Radioavisen; de er lyden af troværdighed, hverdag og historiske øjeblikke i radioen.
Vigtigt overblik
“Radioavisens styrke er, at den på få minutter giver det vigtigste overblik uden omveje. Det er med til at give os et fælles grundlag for at forstå og tale om det, der sker omkring os,” siger Jens Conrad-Petersen.
Af samme grund er Radioavisen en central del af det danske beredskab, som en nyhedskilde befolkningen har stor tillid til. Der er kommet et markant større fokus på, at Radioavisen i en krisesituation fortsat skal kunne sende nyheder og bringe beredskabsmeddelelser fra myndighederne – også hvis hele Danmark for eksempel er uden strøm eller internet. I de tilfælde virker FM-båndet stadig, og så kan Radioavisen for eksempel høres via batteridrevne FM-radioer eller i mange biler.
“Lige nu øver vi os benhårdt på at kunne udkomme med Radioavisen på andre måder end fra vores traditionelle studie i DR Byen. Vi er en meget vigtig beredskabsplatform i DR, fordi danskerne med blot en gammel batteridrevet FM-radio kan modtage vores nyheder og myndighedernes meddelelser – også selvom hele landet er uden strøm og internet. Målet med vores arbejde er at sikre, at Radioavisen altid kan udkomme,” siger Jens Conrad-Petersen.
Udkommer hver time
Radioavisen sendes hver time døgnet rundt på P1, P2, P4, P5, P6 og P8. Radioavisen sendes altid direkte og redaktionen producerer også P3 Nyheder til den yngre del af lytterne, ligesom den seneste radioavis også altid kan lyttes i DR LYD.
Når myndighederne i forbindelse med kriser og ulykker udsender beredskabsmeddelelser, så er det Radioavisens ansvar hurtigst muligt at afbryde alle kanaler og formidle myndighedernes meddelelser til befolkningen i det berørte område, ligesom beredskabsmeddelelserne også udkommer på dr.dk.
Sådan begyndte det
Ideen til Pressens Radioavis blev til ved en pludselig indskydelse allerede før staten overtog radiodriften 1. april 1925.
Forskellige radioklubber begynder så småt fi 1922 orsøg med at udsende radio til de få med en radiomodtager. I starten brugte man Lyngby Radio som sender. Især dagbladene Politiken og Berlingske Tidende var involveret i radioforsøgene, og derfor var det naturligt nok avisjournalister, der stod for nogle af udsendelserne. En af dem var redaktør Svend Carstensen, der var ansat på Politiken.
Han har fået æren for at starte Radioavisen. Han havde i juni 1923 fået til opgave at speake Politikens Fredagskoncert, det gjorde han gerne, men nyhedsjournalist som han var, fik han pludselig trang til at udbrede nyheden om, at retssagen mod Landmandsbankens regnskabsfusk var startet i landsretten samme dag. Og derfor annoncerede han til lytterne: “Her kommer Radioavisen” og læste det flyveblad op, han havde i lommen. En institution var født.


