Lions dropper julemarked i Rønne

Lions arrangerer ikke julemarked på Torvet i Rønne i år. (Foto: Bruno)

 

JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv.

Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening fra denne leje gik ubeskåren til velgørenhed, som alle midler i øvrigt gør fra Lions Rønne.

Der bliver dog ikke noget julemarked i år.  Det er ikke lykkedes at leje hytterne ud.

“Det har vi haft endog meget svært ved,” fortæller Torben H. Petersen, der er forperson for Lions i Rønne.

Andre muligheder
“Især her tredje år var det næsten umuligt. Dette på trods af en meget ihærdig indsats fra medlemmerne i Lions Rønne. Vores store arbejde og brug af ressourcer har desværre ikke stået mål med indtjeningen. Så derfor må konklusionen være, at Lions Rønne må fravælge aktiviteten og satse på andre muligheder for indtjening, hvilket vi heldigvis har.  Det er vigtigt, at der er harmoni mellem hvilke, og hvor store opgaver Lions Rønne har, og det fundament som medlemmerne udgør,” siger Torben H. Petersen og fortsætter:

“Vi vil gerne takke dem, som har lejet hytter, samt alle dem, der har besøgt julemarkedet. Også en stor tak til vores samarbejdspartnere som Tømrerlinjen på Campus Bornholm, Handelsstandsforeningen og her særligt Meny og Cafe Munter. Skulle nogen kunne anvende vores flotte hytter, er man velkommen til at købe – eller leje dem,” slutter Torben H. Petersen.

Du vil måske også synes om

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »