Puk Damsgård på Svanekegaarden

Efter to års tilløb kommer DRs mellemøstkorrespondent og forfatter Puk Damsgård endelig til Bornholm. Det sker ved et særarrangement torsdag 12. november på Svanekegaarden.

Puk Damsgård – til Bornholm. (Foto: Klaus Holsten)

 

Tre dage efter, at Puk Damsgård har udgivet sin nye bog “Arabica”, vil hun fortælle om sit forfatterskab på Svanekegaarden. Et besøg, som arrangørerne bag Bornholms Litteraturfestival har arbejdet på længe.

“Puk Damsgård skulle komme til vores festival forrige år, men måtte melde afbud, da hun var i Syrien og filme. Siden da har vi holdt kontakten ved lige og nu ser det endelig ud til at lykkedes, hvilket vi er rigtigt glade for. Og så kommer hun endda med en helt ny bogudgivelse i bagagen, hvilket gør hendes besøg helt aktuelt”, siger arrangør Mie Hjort.

Personlig beretning

Bogen “Arabica” er Puk Damsgårds personlige beretning om at finde sit spejlbillede i en yemenitisk kvinde. På sin første rejse til Yemen møder Puk Damsgård en ung kvindelig læge, og de bliver venner. Den yemenitiske kvinde har lakeret sine negle blå og planlægger en hemmelig flugt. Ikke fra krigen, men fra et arrangeret ægteskab og religiøse dogmer i Mellemøstens fattigste land. Mens lægen realiserer sin farlige flugt, sætter Puk Damsgård ud på en unik færd den modsatte vej: Fra sit kvarter i Kairo mod det sagnomspundne Yemen. Hun sejler 4.700 sømil med containerskibet Titan ad Suezkanalen ned gennem det Mellemøsten, der i ni år har været hendes hjem. Og hun kører 3.600 kilometer tværs gennem et krigsramt Yemen for at undersøge livet og lykken, der trodser alle odds. Med sig på rejsen har hun dagbogsoptegnelser fra en dansk ekspedition med den opdagelsesrejsende landmåler Carsten Niebuhr, som i 1760’erne forsøgte at indkredse livet i Det Lykkelige Arabien, som landet blev kaldt.

Kaffens guldalder

I de isolerede bjerge vandrer hun i sporet af Niebuhr og af en ny guldalder for kaffen i landet, der opfandt kaffedrikning. Undervejs krydses Puk Damsgårds og lægens veje. I Aden-bugten står de på jetski i et øjebliks frihedsberuselse. Senere, i Amsterdam, barrikaderer de sig for naturens terrorangreb, den usynlige virusfjende, og lægens bror, som truer med at skære hendes ben af.

“Arabica” er Puk Damsgård sjette udgivelse. Tidligere har hun skrevet bestsellere som “Den sorte kat i Mosul” (2017), “Ser du månen, Daniel” (2015) og “Hvor solen græder” (2014). For bogen “Ser du månen, Daniel” modtog hun dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. I 2018 blev Puk Damsgård tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse for sit litterære arbejde som forfatter, og i 2020 modtog hun Rungstedlundprisen for sit forfatterskab og engagement i verdens brændpunkter.

Brian Christensen interviewer

“Det er en fantastisk kapacitet og forfatter, som vi får til Bornholm. Hvad Puk Damsgård ikke har nået på sine 42 år er temmelig imponerende. Siden 2011 har hun været DR’s mellemøstkorrespondent og dermed danskernes øjne i en sprængfarlig, men også fascinerende region. Den verden glæder jeg mig til at blive klogere på”, fortæller journalist, forlægger og arrangør Brian Christensen, som vil interviewe Puk Damsgård på Svanekegaarden.

Billetter til arrangementet torsdag 12. november kl. 19:30 kan købes via Svanekegaardens hjemmeside.

Du vil måske også synes om

Bornholm holder på medarbejderne i ældreplejen

PERSONALE: Bornholms Regionskommune er ifølge en ny landsdækkende analyse fra tænketanken Cepos blandt de ti bedste kommuner i landet til at holde på sine medarbejdere i ældreplejen.   Af Lene Dam Jørgensen En ny landsdækkende analyse fra tænketanken CEPOS har undersøgt personaleudskiftningen blandt uddannede SOSU’er, øvrige plejere og sygeplejersker. Af

Læs mere »

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »