Opposition om ny borgmester: For mange fiksfakserier på for kort tid

Derfor kunne Bornholmerlisten og Dansk Folkeparti ikke stemme for Thomas Thors som ny borgmester: De har ikke tillid til ham…

Linda Kofoed Persson  – DF Bornholm. (Foto: Torben Ager)

 

Der var to repræsentanter i kommunalbestyrelsen, der ikke kunne stemme for, at socialdemokraten Thomas Thors kunne sætte sig i borgmesterstolen efter mødet i regionskommunen mandag aften: Kirstine van Sabben fra Bornholmerlisten og Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson.

Begge to to medlemmer af kommunalbestyrelsen angiver manglende tillid som årsag til, at de begge stemte imod indstillingen af Thomas Thors som ny borgmester.

“Jeg synes ganske enkelt, at der er sket for mange fiksfakseri’er på for kort tid, siger Kirstine van Sabben. Hun er meget utilfreds med den nye borgmesters håndtering af afskedigelsessagen mod regionskommunens koncerndirektør Claus Stensgaard Jensen, der er indstillet til fyring af kommunaldirektør Johannes Nilsson.

Kirstine van Sabben – Bornholmerlisten: Ingen tillid til ny borgmester.

 

“I en tidligere afskedigelsessag for et par år siden mod en højtstående kommunalansat, håndterede den tidligere borgmester sagen på en meget bedre måde, hvor alle udvalgsformænd fik en orientering først. Her har Claus Stenagaard Jensen ikke fået mulighed for at give sin forklaring – og vi andre er overhovedet ikke blevet orienteret, inden sagen er blevet indledt. Det lover ikke godt for et fremtidigt samarbejde”, siger Kirstine van Sabben.

Ingen orientering

Heller ikke Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson har tillid til den byen borgmester:

“Nej, jeg har bestemt ikke tillid til Thomas Thors. Han indleder en afskedigelsessag mod vores koncerndirektør samme dag, som han sætter sig i borgmesterstolen – uden at orientere gruppeformændene. Det er ikke på den måde, at man fremmer samarbejdet i kommunalbestyrelsen”, siger Linda Kofoed Persson.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Ups, der kom politiet!

  POLITI: Natten til lørdag standsede politiet en knallert ført af en 15-årig dreng fra København på Møllegade i Rønne. Den 15-årige blev sigtet for en række forhold, blandt andet for ikke at have en gyldig ansvarsforsikring, for at køre to på én knallert og for ikke at have kørekort

Læs mere »