Man plejer at sige, at der bedes allerflest bønner om bord på et fly eller på landets hospitaler. Det skal nok være sandt.
Brænder det på hos det enkelte menneske, så bliver der også bedt, ja, måske endda råbt til Gud om hjælp.
Jeg er ikke i tvivl om, at Gud hører hver og en af os, når vi har problemer. Nogle gange svarer Gud, som vi gerne vil. Der sker stadig mirakler og uventede helbredelser. Andre gange får vi et svar på en anden måde, end vi havde regnet med. Vi får måske fred i sjæl og sind og styrke til at leve med situationen, som den nu engang er.
Det sker også, at vi slet ikke forstår, hvorfor Gud ikke greb ind, og vi må sige som en afrikansk kvinde: ”Jeg forstår dig ikke, kære Gud, men jeg vælger at tro på dig!”
Lige i øjeblikket er der så megen uro i verden omkring os, så vi har ekstra behov for at søge hjælp, vejledning og trøst for at kunne holde den dystre stemning ud.
Vi ved os magtesløse og spørgende og har brug for en guddommelig indgriben i hele det morads, som næsten udfolder sig for vores øjne, når vi lytter til og ser nyhederne.
Hvis vi føler det hele meget utrygt, hvor meget værre har de millioner, som direkte lider under naturkatastrofer eller magtsyge mennesker, som synes helt utilregnelige i deres skalten og valten med det store ansvar, som de er blevet betroet? Lige i øjeblikket er det ikke os i Danmark, som har de største trængsler. Der er dog i den grad brug for at henvende sig til Gud i bøn i disse tider.
Hvordan kan man henvende sig til Gud lige nu, hvor meget næsten brænder på?
I Det Gamle Testamente udtrykkes tvivl og angst i bibelens salmebog. Hvis du har en bibel, så læs gerne hele salme 44 vers 24 – 27. Den slutter sådan her:
”Vågn op, hvorfor sover du, Herre?
Stå op, forstød os ikke for evigt!
Hvorfor skjuler du dit ansigt
Og glemmer vor nød og trængsel?
Vor sjæl synker ned i støvet,
Vor krop klæber til jorden.
Rejs dig, kom os til hjælp!
Udfri os, sandt du er trofast.”
Det synes, som om digteren ikke har fundet hjælp. Måske kan man endog sige, at han til allersidst tvivler på Guds trofasthed, som han ellers tilsyneladende kender til.
Det viser mig, at jeg også godt må udtrykke mig fuldstændig, som jeg har det, når jeg henvender mig til Gud.
Jeg behøver ikke at udtrykke mig pænt og høfligt, men har lov til at være sand og ærlig. Pragtfuldt synes jeg.
”Vi skal ikke finde en grimasse, som kan passe” eller forestille os.
I andre salmer gives der udtryk for fortvivlelse i begyndelsen af salmen, hvor salmen så til sidst slutter med en positiv tro og tillid til Guds vilje til at svare og hjælpe.
I de fleste salmer i Bibelen er det Kong David, der ber og giver udtryk for angst og fortvivlelse, men når han bliver forløst og får fred i sit urolige og bange hjerte, så løfter han sine hænder mod himlen i tak og tilbedelse af Gud. Han glemmer aldrig, at Gud ofte før har hjulpet ham og givet ham sit kærlige nærvær og sin fred. Det minder han sig selv om. Det må vi også gøre, for vi er også glemsomme.
Jeg synes, jeg kender begge måder at bede på. Måske alligevel mest den sidste. Midt i problemer har jeg oplevet Gud høre mig. Han er trofast.
Jeg har fundet det værdifuldt mange gange i løbet af en dag at gå og snakke med Gud. Gud kom til os i Jesus, og jeg finder det nemt at henvende mig til Jesus om alt muligt. Intet er for stort og intet for småt til den slags samtaler.
At henvende sig om dagligdagens bekymringer og gøremål gør det meget nemmere at bede og virkelig næsten råbe til Gud, når bekymringerne for hele verdens gang indfinder sig.
Det kan være en hjælp hele tiden i bønnen at have den almægtige Gud for øjnene, så jeg ved, at her er der en, som er større end alle andre, og som har al magt i himlen og på jorden. Man har en tendens til kun at fordybe sig i problemerne i sin bøn, og det kan gøre mig endnu mere fortvivlet.
Vi ber ikke til universet eller en eller anden menneskelig instans, men til universets Herre og Skaber. Gud er ikke en ide eller en filosofisk tanke, men jeg har en relation med selveste Gud Herren! Hvor herligt! Han er bedre end enhver sagsbehandler hos myndighederne.
Der er derfor håb også for vores hele eksistens. Bibelen siger. ”Intet er umuligt for Gud!”
Derfor frygt ikke – tro kun. Husk at tro er ikke en præstation eller tro på en masse dogmatiske udsagn. Tro er tillid, og derfor virker bøn. Vi er ikke alene i denne urolige verden.
Glædelig søndag og nyd livet, som er os givet!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
