Nyt øjenkamera sparer patienter for rejse til Glostrup

SUNDHED: Nu kan patienter med mistanke om akut nethindeløsning  undersøges med et nyt øjenkamera på Bornholms Hospital og dermed undgå at rejse til Rigshospitalet i Glostrup.

Er nyt øjenkamera kan spare bornholmere for en tur til Glostrup.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Bornholmske patienter med mistanke om akut nethindeløsning behøver ikke længere rejse til Rigshospitalet i Glostrup for at få hjælp.

Takket være en donation fra Brødrene Larsens Legat og Bornholms Brand har Bornholms Hospital kunnet indvie et nyt avanceret øjenkamera. Udstyret gør det muligt at undersøge og diagnosticere mistanke om nethindeløsning.

“Som hospitalsdirektør på en ø med stor afstand til de store hospitaler har det gennem årene været en af mine vigtigste mærkesager at sikre lige adgang til sundhedsydelser, uanset om man bor ved siden af Rigshospitalet eller her midt i Østersøen,” sagde hospitalsdirektør Annemarie Hellebek.

Betydeligt bedre øjenkamera
Det nye “wide-field” kamera kan fotografere op til 200 grader af nethinden, hvorimod hospitalets hidtidige kamera kun kunne dække 30–50 grader. Forskellen er væsentlig, da mange synstruende sygdomme, herunder nethindeløsning ofte begynder i nethindens yderområder.

Med den nye teknologi kan patienter, der har akut synsnedsættelse, synsforstyrrelser eller smerter i øjet i langt flere tilfælde blive undersøgt og afklaret på øen.

Samarbejde med Rigshospitalet
Billederne vurderes i tæt samarbejde med speciallæger på Rigshospitalet i Glostrup. Det betyder, at hospitalet hurtigt kan afgøre, om der er behov for videre behandling, og at  akutte patienter i mange tilfælde fremover undgå den lange transport til Rigshospitalet i Glostrup.

”Det her kamera gør afstanden til speciallæger markant kortere. Det skaber tryghed, og det styrker kvaliteten af den behandling, vi kan tilbyde lokalt,” slutter Annemarie Hellebek.

Du vil måske også synes om

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »

Efterårsferien lokker bornholmerne mod sydens sol

REJSE: fterårsferien er for alvor blevet en ferieklassiker hos danskerne, og også på Bornholm er interessen for solrige ferier i sensommeren stor. Spies forventer et rekordår, og har derfor øget flykapaciteten på charter med 20 procent. Sommerferien er knap slut, før mange bornholmere allerede begynder at planlægge den næste ferie.

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »