Nu viser foråret sig: Det giver travlhed hos dækcentret

AUTO: Selvom kalenderen viser maj, er det ikke meget, vi har mærket til foråret, men nu lader det endelig til, at det kommer. Det giver travlhed hos Super Dæk Service, for pludselig skal alle have skiftet til sommerdæk.

Sørens Jensen, Super Dæk Service (Foto: Torben Ager)

 

Af Helene Holm Stolle

”Det er sjældent, at det er så langt henne i foråret, at der er så mange kunder, der skal have skiftet til sommerdæk som nu”, lyder det fra Søren Jensen, der er afdelingsleder hos Super Dæk Service i Aakirkeby.

Han fortæller, at der faktisk er mange dækskifte lige nu, at det har været nødvendigt at tilkalde ekstra mandskab ovrefra.

”Med 20-30 biler om dagen, så er der travlt og gang i alle tre lifte på én gang”, siger han og afslører, at der på værkstedet i Aakirkeby opbevares 800 sæt dæk.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Det korrekte dæktryk har betydning for både din sikkerhed, bilens bremseevne, kørekomfort og brændstofeffektivitet. (Foto: Torben Ager)

 

Super Dæk Service er efterhånden en ældre virksomhed på Bornholm, for det var tilbage i 1998, at de kunne byde de første bornholmere indenfor på værkstedet – der først var en grossistforretning men fra 2014 blev en del af Super Dæk Service-kæden. I marts i år udvidede virksomheden så med en ny og større afdeling i Aakirkeby.

”Udviklingen går stærkt, og jeg er rigtig glad for, at vi i dag er en del af en stor kæde. Det kræver mere og mere elektronisk udstyr, og de muligheder er der, når man er en del af en kæde. Netop derfor ser man jo også, at flere og flere af de små autoværksteder bliver opkøbt eller lukker”, fortæller Søren Jensen og understreger, at det har været en stor gevinst, da Esbens Auto i Klemensker i april blev en del af Super Dæk Service i Aakirkeby.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Super Dæk Service i Aakirkeby (Foto: Torben Ager)

 

”Medarbejderne kom jo med over, og de er virkelig et dygtigt team, som tager sig af al den mekaniske service og reparation af biler. Det er en stor styrke, at vi kan tilbyde vores kunder det hele lige her, uanset om de skal have skiftet dæk eller have bilen på værksted”.

Hos Super Dæk Service i Aakirkeby tilbydes der dæk- og værkstedsydelser til privatbiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og andre tungere køretøjer. Det er også hos Super Dæk Service, du finder to lynladestandere til elbiler. Ladestanderne er placeret ved parkeringspladsen.

Seneste artikler

Fik du læst?

Årets hyggeligste dag

FAMILIEDYRSKUE: Snart er det igen tid årets hyggeligste dag for hele familien. Lørdag 25. maj 2024 er der Familiedyrskue i Hareløkkerne.   Traditionen tro slås

Læs mere »

Synger med koret Harmony

SYNG-MED: Kræftens Bekæmpelse på Bornholm inviterer til sangaften med koret Harmony i Metodistkirken i Østergade   Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 15. maj fra kl.

Læs mere »