.gif)
FV26’: Mandag lancerer Mona Juul Det Konservative Folkepartis folkeskoleudspil “Velkommen til den kloge skole”. Det er ikke endnu en hurtig overskrift eller symbolpolitik. Det er et samlet og seriøst bud på, hvordan vi genopretter en folkeskole under pres – for alle børn, i hele landet, skriver Peter Svarre Fridolf og Kristoffer Kromand, der er folketingskandidater for de konservative på Bornholm.
Af Peter Svarre Fridolf og Kristoffer Kromand, (C)
Folkeskolen er Danmarks vigtigste dannelsesinstitution. Det er her, vores børn lærer at læse, regne og skrive – men også at tage ansvar, indgå i fællesskaber og blive robuste mennesker. Når skolen ikke fungerer, svigter vi ikke bare den enkelte elev. Vi svigter fremtiden.
Presset er reelt
På Bornholm har 17,3 procent af eleverne et fravær på over 10 procent. Nationalt havde 21,4 procent af eleverne over 10 procents fravær i sidste skoleår. Samtidig oplever 58 procent af lærerne en stigning i voldelige episoder. Det er ikke enkeltstående problemer – det er strukturelle udfordringer.
Lærerne kæmper hver dag mod overmagten. Flere børn med komplekse behov. Mere uro. Mere dokumentation. Mindre tid. De løfter opgaven – men de kan ikke gøre det alene.
Derfor kommer vi med løsningen
Vi ønsker at investere samlet 2,6 mia. kr. frem mod 2030 og 2,1 mia. kr. varigt fra 2027.
For det første vil vi have flere voksne i klasserne. Vi ønsker at afsætte 2,1 mia. kr. årligt til at udbrede to-voksenordninger, så der i halvdelen af dansk- og matematiktimerne på alle klassetrin er en ekstra voksen. Ikke kun i de små klasser – for mistrivsel stopper ikke efter 3. klasse.
På Bornholm har vi allerede prioriteret en større andel to-voksenordninger end landsgennemsnittet. Og det virker. Flere voksne giver mere ro, bedre trivsel og stærkere faglighed. Men det koster også. Når Bornholms Regionskommune vælger at investere ekstra i folkeskolen, sker det på bekostning af andre områder i en i forvejen presset kommunal økonomi.
Vi retter op
Derfor er det helt rimeligt, at staten anerkender den indsats, der allerede gøres lokalt – og medvirker til finansieringen. En statslig opbakning til to-voksenordninger vil ikke bare gøre vores gode bornholmske folkeskoler endnu bedre. Det vil også lette presset på kommunekassen.
For det andet gør vi op med den forfejlede inklusion. Vi investerer 1,6 mia. kr. i tidlige og forebyggende indsatser, mellemformer og målrettet støtte. Inklusion uden ressourcer var dømt til at mislykkes. Vi retter op – med ansvar og realisme.
Stærkt fællesskab
Det betyder ikke, at elever med udfordringer skal ud af skolerne – men måske skal de ud af klassen en gang imellem. Vi skal have specialklasserne tilbage, så der kan gøres en særlig indsats dér, hvor der er behov. Fællesskabet skal være stærkt, men det skal også være realistisk. Nogle børn har brug for mere ro, mere struktur og mere målrettet støtte, end den almindelige klasse kan give. Det er ikke et svigt af fællesskabet – det er en styrkelse af både barnet og klassen.
Autoritet til lærerne
For det tredje giver vi autoriteten tilbage til lærerne og lederne. Uro og vold skal ikke styre undervisningen. Lærere skal have klare rammer for at gribe ind, og skoleledere skal have reelle muligheder for at handle. Det handler om tryghed – for flertallet.
Og for det fjerde investerer vi i lærerne selv. 200 mio. kr. årligt til efteruddannelse og 50 mio. kr. til styrket lokal ledelse. Ikke fordi lærerne ikke er dygtige – men fordi folkeskolen har forandret sig markant, og de fortjener opbakning.
Her kommer vi
Med en skolepolitik, der tager ansvar for hele folkeskolen – ikke kun de yngste klasser. Med respekt for lærerne. Med fokus på ro, faglighed og trivsel. Og med investeringer, der matcher ambitionerne.
Finansieringen tages af det økonomiske råderum. Folkeskolen er kernevelfærd. Det er præcis dét, råderummet skal bruges til: børnene, lærerne og fremtiden.
Den kloge skole er den rigtige løsning.
